United States or Estonia ? Vote for the TOP Country of the Week !


De ligger Side om Side, utællelige næsten, ned langs den milelange Pulsaare, der drager sig fra Bastille- til Concordepladsen.

I den Kamp om Næring og Fugtighed, der udspinder sig saadanne Steder, ligger Stauderne selvfølgelig altid under, og af den Hjælp, man gennem Vanding og Gødskning yder Stauderne, tager Træernes og Buskenes Rødder Løvens Part, og Hjælpen kommer altsaa nærmest Fjenden til Gode og lokker yderligere Trærødderne hen under Stauderne.

Blücher ligger i Nord, Schwarzenberg i Syd." Han prikkede i Kortet med Kaarden, medens han talte. "Nuvel!" sagde han, "jo længere ind i Landet disse Folk marscherer, des mere afgørende skal jeg knuse dem. De er i Færd med at rykke mod Paris. Meget vel. Lad dem komme. Min Broder, Kongen af Spanien, vil snart være her med hundrede tusinde Mand. Det er til ham, at jeg vil sende Dem.

Endelig er der da Bund; "16 Favne," "13 Favne," "10 Favne," følge hurtigt ovenpaa hinanden; "8 Favne" og "lad falde Anker!" lyder kort efter, og man ligger da svaiet for den østlige Vind i af Landet, en halv Fjerdingvei fra Frederikssted eller, som det altid derude kaldes: Vestenden.

Sommerens Hus er tomt. Man ser langt ind mellem Stammerne. For aabne Døre stryger den kolde Vind. Festbordene er ryddede. Kun hist og her ligger endnu i Støvet en Levning fra de store Dage. Og alle de glade Stemmer ...

Han flyver i oprejst Stilling midt ad Gaderne i Stokholm i Højde med Tagskæggene, han tvinger Armene i Siden som en Løber og holder sig oppe ved sin indre Kraft, glider stærkt og stille frem. Gaderne er tomme og ligger i lurende Skumring; langt fremme i de dybe Gyder ser han Skygger røre sig og skynde sig afsted med Ryggen til, men der hvor han flyver, er der aldrig nogen levende.

Hvert enkelt Kronblad har lukket sig tyst om Dybet, hvor Myriader af blinde Kim slumrer i ubevidst Higen. Kun Aftenpragtstjernen lyser i betagende Hvidhed. Natsværmernes blinde Øjne trækkes mod dens Lys. Inde under Purrerne i et lille Hak midt i det højeste Græs ligger to Mennesker Side om Side. Stiens Mos sluger mine Skridt, og jeg kommer saa tæt, at kun nogle Grene er imellem os.

I ere Verdens Lys; en Stad, som ligger et Bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et Lys og sætter det under Skæppen, men Lysestagen; skinner det for alle dem, som ere i Huset. Lader således eders Lys skinne for Menneskene, at de se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.

æ hun, o æ du ... I ligger godt ... Hun ser op paa mig. O hvae æ dov de', ligger . nu har alder kendt Maves, har en Fugl i Haanden ... lae ' dov se regte ... de' æ pinte en Friksan ... hvor kommer nu den fra ... Jov, den har du skudt te ... hvis du faar hinner ... Vinden fløjter i Bøsseløbene og hujer over de regnvaade Marker. Et Hegn staar ribbet og koldt.

Jeg er ikke en Mand, der ligger som en syg Hest og venter paa Slagterøksen. Først søgte jeg at løsne Rebet om mine Ankler og derefter dem, der var bundet om mine Haandled. En Ting var imidlertid klart. En Husar er kun halvt sig selv uden Hest, og jeg saa min anden Halvdel græsse et halvt hundrede Alen fra mig. Derefter blev jeg opmærksom paa noget andet.