United States or Tunisia ? Vote for the TOP Country of the Week !


I vide jo selv, Brødre! at vor Indgang hos eder ikke har været forgæves; men skønt vi, som I vide, forud havde lidt og vare blevne mishandlede i Filippi, fik vi Frimodighed i vor Gud til at tale Guds Evangelium til eder under megen Kamp.

Det vil sige Professoren og Professorinden, ti Erhard blev i Byen. Han gled helt tilbage i den Blomske Kreds. Stemningen var iøvrigt lidt mat i Kredsen, og Erhard sad mest kun bleg og sløv midt i Selskabet, stirrende frem i Luften: -Erhard, raabte Lange: Ser du Spøgelser? -Ja, sagde Erhard tvært: Jer.

"Det var en stor Ulykke," sagde han. Nina forstod ham, for hende eksisterede kun denne store Ulykke, og hun sagde tonløst: "Men han kunde jo ikke." "Men hvad har han Interesse for?" spurgte Hoff. Hun svarede ikke, under en pludselig Hulken lænede hun sit Ansigt til Bord. Lidt efter løftede hun Hovedet igen: "Ser han daarlig ud?" spurgte hun. Hoff rystede blot paa Hovedet og virrede.

Nei lad os hellere vente, saa finde vi maaskee paa een eller anden UdveiOg hun lagde Fingeren paa Hagen og saae heel eftertænksom ud. »Der falder mig Noget ind«, sagde hun lidt efter, »Naboens har en Hane, der ligner vor, kun er den noget mindre: den kunde vi maaskee laane.« »Ja hvad kan det hjælpe? Det er jo kun Galgenfrist

Saa da han naaede Byens Mark, vendte Erik Dyret. Men da han kom op paa Bakken, dreiede han Hovedet. Der laa Byen og der ... omtrent ved Kirken laa Linds Gaard ... Ja, der med Skorstenen. Saa red han hjemad. Og han red rundt i Skoven den hele Dag, Dyret lod han græsse lidt paa Haraldhus Eng, steg saa igjen til Hest; red rundt, snart mellem Træer, snart ad Veie, tænkte ikke derover.

Konferensraaden husker, det var en tung Time, før vi fik Kre'turet ud.... Forvalteren tav lidt, der kom et Lyn, stærkere end de andre: -Men begge Baronens Køreheste, sagde han igen, de sled sig fra os ... det var skammeligen. -Ja, sagde Konferensraaden, som stod ved Siden af Brandt, her stod vi to, da den gamle Flagstang fik sit.... -Ja, Hr. Konferensraad.

"Jo," William saá ned, han krammede lidt om Stolen og flyttede Benene, "saa er der "Tartuffe"." Professoren rettede sig i Sædet og saa igen over Brillerne hen paa William. "Ja den kender jeg," sagde han og lod Bagen af sin Haand glide hen under sin Næse. Der blev en Pause. William var blussende rød, turde ikke se op.

-Her er s'gu Søgning, sagde Karl, der ventede endnu. -Ja her er virkelig blevet Hr. Ellingsen udtalte V'et i "blevet" ikke saa lidt om Formiddagen ... i Forretningstiden. -Godmorgen.

"Ellers Tak, men det ærgrer s'gu bare En, naar man ser, man ikke kan noget af det Skidt." ... De sagde ikke mere, men laa længe ved Siden af hinanden. Saa sagde William: "Du talte i Formiddags noget om din Kusine" Solen stak ham i Øjnene og han holdt Straahatten helt for. Gerson lo. De laa lidt: "Hun er da arriveret hjem igen," sagde Gerson.