United States or Hungary ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men de Fleste mene ligesom De, Nicolai, at i en saadan lille Landsby kan der ikke være Noget at lægge Mærke til, og saa er der ikke en Gaard eller et Hus, uden at det jo har sin Roman. Men vi, som leve sammen med disse Mennesker og kjende deres Sorger og deres Glæder, vi voxe ogsaa tilsidst saa fast til dem, at vi ikke kunne skille os fra dem igjen.

Anna svigter ikke, og hun vilde ogsaa blot blive ulykkelig, hvis hun gjorde det." "Jeg kan ikke lide saadan Tale, Flyge. Det vil jeg sige Dig, det kan jeg ikke. Jeg synes ligefrem, Livet ikke var værd at leve, hvis Du havde Ret." "Hvem siger ogsaa, at det er det?"

I det Tidsrum af 10 Dage, der var forløbet imellem Skibets Paasejling og deres Frelse, havde de sorte ikke haft andet at leve af end den sparsomme Proviant, de havde fundet i Skibets Køkken.

Jeg vilde saa gerne vide, om det er morsomt at være en Eventyrerske, for det er øjensynligt det, jeg nu maa blive. Jeg har læst alt muligt om det i en Bog; det er at se godt ud, og ikke at have noget at leve af, og dog have Fornøjelse af Livet og det har jeg i Sinde!

Spis ikke for meget, for saa vil I faa Mavepine,“ sagde Kvinden. Da de havde spist, sagde hun videre. „Jeres Slægt vil snart begræde jer! Skynd jer nu hjem; hvis vore Mænd træffer jer her, vil de vist ikke lade jer leve.“ Saa gik de ud og løb videre. Det var Ryper i Menneskeskikkelse, de havde været hos. De antog nu, at det, de havde set tildækket med Skind paa Briksen, maatte være Menneskelig.

Jeg formaner da først af alt til, at der holdes Bønner, Påkaldelser, Forbønner, Taksigelser for alle Mennesker, for Konger og alle dem, som ere i Højhed, at vi leve et roligt og stille Levned i al Gudsfrygt og Ærbarhed; dette er smukt og velbehageligt for Gud, vor Frelser, som vil, at alle Mennesker skulle frelses og komme til Sandheds Erkendelse.

»Saalænge Vorherre lader Peer Olsen leve, saalænge er Peer Olsen altid til Nytte.« »Gud velsigne Jomfruen for Deres milde Ord«, sagde Peer Olsen og kyssede Emmys lille hvide Haand, inden vi gik bort fra ham. »Troer De nu, De kan huske Navnet paa hamspurgte Emmy mig. »Paa Peer Olsen? jo det kan jeg vel nok.« »Der kan De see: hvad man har Interesse for, det husker man ogsaa.

Og en Dag var det saa, at han gik ind til hende og sagde: „Gid du en Dag maa faa en smertefuld Død, du, som bilder dig ind, at du alene skal leve!“ Katiaja kom til at skælve over hele Kroppen af Rædsel, for nu vidste hun, at hun skulde dræbes, og at hun kun havde tilbage at vente.

Men han sagde til ham: "Hvad er der skrevet i Loven, hvorledes læser du?". Men han svarede og sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele din Styrke og med hele dit Sind, og din Næste som dig selv." Men han sagde til ham: "Du svarede ret; gør dette, skal du leve."

"Det hele beror paa det jeg kunde ikke leve som andre nej, jeg kunde ikke. Men saa er det, at slet ingen tror, slet ingen tror, og jeg véd, at naar det gaar galt, saa er det forbi. Aa," han kastede sig ned, "det er forfærdeligt ... Véd De, at min Fader var sindssyg, min Moder døde af Brystsyge " "Aa Snik, Snak, saadan kunde vi jo alle sige "