United States or Hungary ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der stod en svær Støj ud af Beværtningsteltene og oppe fra den brunøjede, hvor Cognac'en gik til Vaflerne. De tre Politibetjente haltede af ved Stokke. Det var letsaarede fra Krigene, og de holdt sig sammen for at hævde Ordenen: rundt om bag Teltene og i Klyngerne hørte man Latinernes pludselige Fingerpiben skingre gennem Støjen.
Hun stod under Teltaabningen og rystede sig og saa' ud. Vandet kom som fra Sluser. Der var allerede Oversvømmelse over det halve Torv. De letsaarede løb haltende rundt under Paraplyerne og løftede Rendestensbrædder. Rundt under Telte og i Porte stod det halvvaade Kvindekøn og saa' defekt ud. Inde i Panoramaet var der tomt og ganske stille.