United States or Côte d'Ivoire ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men for en enkelt Mands Skyld vilde de ikke forandre deres Plan eller lade Lejligheden slippe fra sig. Det var Oberst Lasalles tilfældige Nærværelse her i det Øjeblik, da jeg modtog Tilsigelsen, der bevirkede, at jeg valgte en af hans Husarer. De blev den udvalgte, Hr.
Jens Oluf Rasmussen, Degn og Kirkesanger ved Havslunde Skole, stod en Dag kort før Jul ude i Skolegangen, og hans Kone kom fra en Dør, der førte ind til Lejligheden. Da hun saa ham, slog hun Hænderne sammen i Rædsel: Men, hvad er det dog, Du bestiller, Jens Oluf! Han vendte sig hurtig: Hvad har Du her at gøre? Aa, Jens Oluf, Jens Oluf ...! Gaa din Vej, Oline!
Bertelsen løftede pludselig Hovedet: -Naar kommer hun? spurgte han. -Klokken elve, Bertelsen. Frøken Petersen var blevet ganske følsom ved Tanken om Lejligheden. -Saa faar De jo et helt Hjem, sagde hun. Ida smilte ved Ordet og blev tavs et Øjeblik, mens hun blev ved at smile. -Ja, sagde hun og, stille, saá hun frem for sig.
Hun kunde være gaaet ti Mil og bøjede dog om ved Søhjørnet, af Vane. Paa Vejen tæt ved Rørholm mødte hun Frøken Friis, som begyndte at larme langt borte og saa kyssede hende, som det i den sidste Tid var blevet hendes Skik. Men, kære Barn, sagde hun: idag maa jeg da se Lejligheden. Frøken Friis blev ved at plage om at se Lejligheden: nu var det bare lige om Hjørnet....
"Hvad behager Deres Ekscellence at gøre med ham?" spurgte Laohwan. Nikola benyttede Lejligheden til at vise sin Magt. Han sagde til Manden, at han skulde rejse sig. Saa saá han ham lige ind i Øjnene maaske et Minut og sagde roligt: "Luk din Mund op." Manden gjorde det. "Det er umuligt for dig at lukke den igen," sagde Nikola. "Prøv ad!" Den stakkels Usling prøvede og prøvede forgæves.
Han vidste vist ikke selv, at han sukkede et Par Gange, da han trak en Halvtredskrone-Seddel op af den Ruslæders Portemonnæ. Men inde i Drosken sagde han, for han vilde ligesom heller ikke skilles fra hende: -Nu ta'er vi hen i Lejligheden. -Men der er jo ikke istand, sagde Ida. -No'et er der vel paa Plads, sagde Karl, og han raabte Gade og Nummer ud til Kusken.
Mens hun stadig forgjæves venter paa Lejligheden til at gjøre dette, er imidlertid Popularitetens Forgyldning saa smaat begyndt at gaa af hende.
-Man tør vel indrette sig et Sted at være, sagde hun. Hun havde aldrig talt saa haardt og hun vidste ikke selv, hvorfor hun gjorde det nu. Men da Boserup kom ned i Spisestuen, sagde hun: -Gudbevar'es, tal ikke til Brandt om Lejligheden. Den Due har ogsaa Kløer. -Men naar man lejer Lejlighed og møblerer med Læderbetræk, skulde man helst ikke ta'e Brødet ud af Munden paa andre.
Han var med til alle Forlystelser, indrettede utallige Lege og Spil og var utrættelig i sine Anstrengelser for at more. Medens jeg taler om dette, benytter jeg Lejligheden til at sige, at der var en Ting, der slog mig som endog mere mærkelig end alt andet i denne forunderlige Mands Karakter, og det var hans overordentlig store Kærlighed til Børn.
Man kunde næsten tro, at Karl pludselig var blevet rød. Men han sagde kun, saa meget blødt: -Tak for idag, Pus. Saa gik de ud. Paa Gaden gik de ved Siden af hinanden alle tre. Ida var bleg, det saá man nu, hun kom ud i Luften. Men Karl, der gik og fløjtede sagte, sagde glad: -Nu ku' vi se Lejligheden.
Dagens Ord