United States or Vanuatu ? Vote for the TOP Country of the Week !
Inde i den dybe brunlige Skygge mellem deres graa Stammer borede sig hist og her en skarp Solstraale skraat ned som en gylden Stang; dæmpet Lys skjælvede sølvglindsende paa en eller anden Bregne derinde, som lignede de udspilede Vinger af en uhyre Fugl, og der stod den guleste Flamme fra det svovlagtige Lav langs Kanten af et Klippestykke, der laa umotiveret midt imellem Træerne, ligesom et Hus, med en lille Have af Bregner og ung Bøg paa sit flade, let hældende Tag.
Der kom i den sidste Tid ofte denne Jagen over hende, en beklemt Uro, saa der ligesom lagde sig en klam Haand om hendes Hjerte; og Hvile fandt hun ikke nogensteds. Da hun hørte Carl, der kom tilbage, satte hun sig igen foran Ilden. -Sæt Dem her, sagde hun, De kan godt se ved Kandelabrerne, og det er afskyelig koldt ... Carl rykkede en lav Puf hen til Kaminen: Men hvad skal vi læse? spurgte han.
Oktober, enkelt, mørkbrun; Gartendirektor Encke , m O,5, rødlig-chamois, enkelt, August-September; Goldköpfchen, m O,7, gylden-brun, Oktober, ualmindelig haardfør, endogsaa Blomsterne taaler nogen Frost, lange Stilke til Afskæring; Miss Selley , m O,30, sart rosa, August-September, pomponblomstret, ganske lav til smalle Bede og Gravsteder.
Han fuldendte ikke, men gik hen mod Døren. "Høg" Grevinden rejste sig "hvad er der hændet Dem?" William svarede ikke. Han løftede blot Hovedet og saa paa hende. Hun var traadt op paa en lav Skammel, der stod foran Divanen hvor hun var stor og smuk! Og William standsede: "Jeg har ikke haft det saa godt idag." sagde han sagte. "Og hvor gaar De nu hen?" spurgte Grevinden, et Par Skridt fremme.
Ida kom ind med Vinen: Tak, sagde han, og vilde hælde Vinen i sig. Men pludselig bevæget, eller desperat for han kunde i det Øjeblik gerne have slaaet alle de Møbler i Smadder sagde han og hans Stemme var lav: -Naa, Skaal, Pus. -Ja, sagde Ida og saá fra Stuen, hvor Møblerne, der ikke var paa Plads, kastede lange Skygger op i hans Ansigt: Det er det første Glas, vi drikker her.
Husk saa paa, at De er blevet advaret. Gaa, lav Dem i Stand til Rejsen! Jeg skal selv sætte mig i Forbindelse med Williams. Hvis De ikke er i hans Hus ved Frokosttid paa Torsdag Morgen, saa sparer De en Udgift, for De faar aldrig Appetit til noget Maaltid igen." Manden svarede ikke et Ord, men forlod straks Værelset; han saa ud som et Genfærd.
I Døren vendte jeg mig, han laa og saa efter mig eller maaske snarere efter Lyset bag ved mig, ude i Gangen, der havde et varmt, festligt Skær fra det store Juletræ, som netop stod færdigtændt ... Lyse og luftige glider Sommerdagene i Klittelandet. Stranden er bred, Brændingen lav.
Hvide saá ud for sig og hans Stemme blev lav: -Jeg tænker sommetider, min Ven, at vi gamle Slægter, vi har maaske syndet nok ... Han stod op: -Lad nu de andre synde videre. -Men hvad kalder Du Synd, Onkel Hvide? Hans Excellence tog Haanden bort, med hvilken han havde støttet sig til Bordet: -Løgnen er Synd, og vi har ikke haft Skuldre til at bryde den.
En Dag, hun tilfældig var oppe paa Loftet, fik hun Øie paa en Jernkrog i en lav Bjælke. Der stod en Stige tæt op dertil. Hun gik op ad Stigen og prøvede Høiden indtil Krogen. Hun gjorde det flere Gange, maalte i Tankerne og beregnede sin Afstand fra Gulvet, naar hun slap Stigen. -Ja, sagde hun, her kunde det ske. Flere Timer tænkte hun kun paa denne Krog.
I en lav lille Skagbostue sidder gamle Niels Jensenius og bøder Garn. Han er skrøbelig nu men vil ikke rigtig være ved det, han kan ikke forstaa, at Kræfterne slipper op efterhaanden som Aarene glider. Var ikke netop den Sygdom i Fødderne kommen over ham, havde han vel endnu, trods sine femoghalvfjerds, drevet Fiskeri med de bedste.
Dagens Ord