United States or Malaysia ? Vote for the TOP Country of the Week !


En Port hvinede paa sine Hængsler og smældedes haardt tilbage mod Muren. Buldrende Vognrumlen hørtes og Skrigen og Larmen og Lyd af mange Stemmer. Og Vinduerne i Værelset klirrede, da de jog op over Borggaarden med den raslende Sprøjte og den tunge Vandvogn og forsvandt bag Gavlen og ned gennem Haven. Og saa blev alt pludselig Dødsens stille.

Himlen var sort som en Pløjemark, men Sneen laa som en svag Lysning over Tagene, mellem Husene, ud over Marken og op over Fjældet. Larmen fra Dansestuen tabte sig mer og mer. Det var som om Mørket og Husene slog sammen bag dem. Men Sneen laa lys og smilende og glitrede skælmsk op over Fjældsiden foran dem.

Fra det Sted, hvor vi nu stod, kunde vi høre Vandfaldets Larmen ganske tydeligt, og til venstre kunde vi lige skelne Indgangen til den store Hule. Til vor Glæde var der ingen Vagter at se, saa vi slap uskadte ind. Vi tog Resterne af en Fakkel fra en Ring i Nærheden af Døren og traadte ind sammen.

Lionette lyttede til Larmen foran Døren, og hun hørte Tjenernes og Kommissærens Stemmer og Mandens og kendte den. Hun havde forstaaet alt. Og slaaende Armene sammen over sit Bryst som for at dække en pludselig Vunde, skreg hun og løb frem, som vilde hun værge Døren.

Se, I kan faa Røven med Jer og det lidt hurtig! skreg en fjerde og begyndte at kravle tværs over sin Dame ellers skal vi illeminere den for Jer! Der stod et Drøn af Latter rundt fra alle Sengene, rungende Mandslatter og skingrende Kvindehvin. Kom, Godsejer ... hviskede Smeden midt i Larmen her er ikke Bid for vos i Aften. Men Nils hørte ham ikke. Han stod og tænkte paa at krybe ned til Gaasepigen.

Mirlitonfløjten bliver sat i Aktivitet af tusinde Struber, og under dens Akkompagnement marcherer man til Festen. Dandseestrader, Forevisningstelte, Karusseller, Gynger, Skydebaner og Somnambulevogne oversvømmes af støjende Skarer. Larmen stiger og stiger, kun de store Parktræer staar stille og forbausede og seer ned paa dette tumlende Virvar.

Tøs dog! truede den gamle Frue, da Karen kom ind i Stuen. Saa du det, Bedstemor? lo hun og for hen til Vinduet for at se, om Jens stak i Busken endnu. Men han var da sluppen løs og gik nu op gennem Haven. Hvad er det, der banker oppe paa Loftet? spurgte Karen og lyttede. Larmen deroppe var begyndt igen.

Der blev applauderet dernede, først inde i Salen og saa udenfor; det lød som en stor Brusen op til Verandaen. Da Orkestret intonerede igen, kendte man »Honnørmarschen« og alle Herrerne raabte Bravo og klappede ud over Rækværket under Larmen.

Da råbte nogle i Skaren eet, andre et andet til ham; men da han ikke kunde noget pålideligt at vide Grund af Larmen, befalede han at føre ham ind i Borgen, Men da han kom Trappen, gik det således, at han måtte bæres af Stridsmændene Grund af Skarens Voldsomhed; thi Folkemængden fulgte efter og råbte: "Bort med ham!"

Næppe kunde hans Raab overdøve Larmen af det nedstyrtende Vand, der, sydende og skummende, faldt i mere end hundrede Fods Dybde, og med sin uimodstaaelige Magt om faa Minutter vilde have slynget den spinkle Baad i Afgrunden. Baaden lystrede villigt Aaren, der ført af Herkules' kraftige Arm bragte den paa tværs af Strømmen ind til den venstre Bred. Men hvad nu.