United States or United Arab Emirates ? Vote for the TOP Country of the Week !
Scheele i en magelig Armstol og røg langsomt og drømmende af en fintduftende Cigaret. Og Baronessen hvilede ligeledes drømmende og i en indtagende Bugtning paa en slangeformet Kanapé betrukket med storblomstret Silketøj. Der var hyggeligt og svalt derinde.
Jeg rejste mig straks og kom langsomt hen til ham og satte mig roligt ned; der laa en purpurrød Pude med Sølv lige under Lyset, paa den hvilede jeg mit Hoved. "Tal saa!" sagde jeg og lukkede mine Øjne halvt. Aa! hvor jeg morede mig! Det var første Gang i mit Liv, at jeg var alene med en rigtig Mand!
-Til Konferensraad Glud, raabte Excellencen og Vognen rullede endnu en Gang gennem Gaderne, til den holdt foran Konferensraadens Hus, hvor en skruttet Mandsling stak sit Hoved frem af en lille Sidedør, før Porten langsomt blev lukket op og Vognen kunde køre ind. Mandslingen stod ved Vogndøren, men Hans Excellence saá ham ikke og talte ikke til ham.
Saa faldt den med et Plask ned mod Havfladen, saa Vandet sprøjtede ud til Siderne, og Baaden gled langsomt ned i Bølgedalen og begyndte at krybe op over den næste Bølge. Saaledes havde de ligget hele Dagen, fra Solen stod op. Uafbrudt slynget over Bølgedal fra Bølge til Bølge. Snart laa de dybt nede med Vandvæggene skraanende op til alle Sider.
Og til denne Blasérthed, skabt af for tidlige Sorger, stødte langsomt en anden, mindst ligesaa farlig og skæbnesvanger.
Den borer Snuden ned i dets kølige Bund og lukker Øjnene et Øjeblik. Smerterne ... Veerne. Det rykker helt op i Halsen. Kæberne slaar Klik mod hinanden den stønner og giver sig den skubber sig bedre til Rette saa undslipper et hæst Brøl den noget varmt Blod pibler frem og pletter Laarene og saa ... ganske langsomt skyder Fostret sig Vej frem. Svangre Nat.
Han havde ikke Kræfter til at vige til Siden og løbe videre. Hans Hænder bare famlede over den glatte Flade og fik fat i en skarp Kant. Og medens hans Hænder famlede op og ned ad den skarpe, lodrette Kant, gik det langsomt op for ham, at han stod ved en Mur, ved et Hus. Krumbøjet og stønnende famlede han sig frem over Væggen, til han traf et Vindue.
Og efterhaanden som de indsee den umaadelige Vinding, som det er baade for dem selv og Andre, at kunne læse rigtig i Bog og læse godt for, gaaer det heller ikke mere saa langsomt med at lære det.
Mens hun gav og gav af sit, tog han langsomt hendes hele Liv. Nu saa hun det ... nu, hvor alle Længsler havde kastet Masken ... Ja hun elskede ham. Hun laa endnu længe; da hun tog Lagenet bort fra sit Ansigt og saa Solen mod Gardinerne, begyndte hun sløv at staa op.
Karl blev ved at spise, med sine Jockeyben strakt frem foran Ilden, langsomt, det ene Stykke efter det andet. Men Ida skubbede til sin Kop og til sin Tallerken for at faa Plads og fortælle: -Nej, for nu maa Du høre det er utroligt.... Det var en Historie, en lang Historie om en Flaske "Drikke".... -Naa, saaledes, sagde Karl: Ja, I tømmer s'gu Smaabægrene derovre.
Dagens Ord