United States or Albania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han larmede videre. Stokken skulde findes! Det manglede bare, at de ogsaa skulde snyde ham for den ! Han gennemsøgte Havestuen og Spisestuen og de tilstødende Værelser. Den var der ikke. Og han kom ud i den lange, halvmørke Gang, hvor gamle Rinaldo laa foran Joachims Dør. Hunden løftede Hovedet og gøede. Men ikke en Lyd hørtes.
Og hun indbildte sig selv, at hun frygtede det, som hun længtes mod af al sin Sjæl. Mod Carl var hun foranderlig og uens. Hun var ofte sørgmodig. Naar de sad sammen, faldt hun hen i lange Drømmerier, og hendes Øine fyldtes med Taarer. -Er De bedrøvet? spurgte Carl. -Ja lidt, hun forsøgte at smile. -Hvorfor vil De ikke sige mig hvorfor. -Nei, min Ven, det kan jeg ikke sige Dem.
Claus . Hvor allerkjæreste det klæder Jer at vinde det rosenrøde Garn med Eders hvide Fingre! Jeg kommer i Tanker om den Prindsesse i Fabelen, hvad var det nu hun hed...? Ambrosius . Hr. Kammerjunkeren mener maaskee Ariadne. Claus . Jeg mener hende med Labyrinten og den lange Traad. Frøkenen veed nok, hvem jeg mener. Abigael . Ah, I ligner mig ved Prindsesse Ariadne? Det er saare smigrende.
Hun var dog Kvinde vilde sagtens søge at udfinde, om der ikke hos ham skulde findes lidt Fortrydelse, kanske endogsaa en Anelse af Skinsyge ... Endnu mens han stod og betalte Opvarteren, saa han de to unge Skikkelser dreje om det nærmeste Hjørne. Bøg tog lange Skridt og svingede stadig med Haandkufferten i Luften. Anna næsten løb ved Siden af ham.
Hun havde ikke ventet, ikke anet det mindste Gran af Ulykken. Og i den første Tid, saa var det Tabet og Sorgen over den døde at han var gaaet bort, som hun havde elsket de lange Aar....
Nejmen, det er jo Asylerne ! sagde Frøken Sofie og løb op fra Isen med Skøjterne paa ... Hun var i Cycledragt med Posebenklæder og rød- og blaa-stribet Fiskertrøje. Paa Hovedet havde hun en skotsk Hue, der sad hende bag ad Nakken og skjulte Haaret: Vil I ha' en Tur med? spurgte hun og pegede ud mod Iskarrusellen, hvor Børnenes Slæder susede vildt i lange Reb.
Naar blot Stilkene er lange nok egne de fleste Stauder sig til Afskæring, og man bør da ogsaa dyrke et særligt Bed for derfra at forsyne Husets Vaser med friske Blomster.
Deres Samtale var altid den samme, ligesom deres Tanker: i en Ring gik baade Ord og Tanker rundt om deres Frygt. Høg tog ofte William med sig paa sine Udflugter, Spadsereture, lange Rideture; undertiden kunde de være borte hele Dage. Disse Tider var Hvilepunkter for Nina, hun trængte saa haardt til at hvile ud fra sin Angst; for William var dette Samliv med den Syge en forfærdende Lidelse.
Havde han ikke noget vist kvindeligt i Blikket, saa han ikke ud til at ville omfavne hele Verden og give den Døden og Djævelen i samme Aandedræt! Axel begreb ham ikke, han saa nysgerrig paa ham. For der var en Ting, Axel vidste. Om Natten havde han hørt et Menneske klage ude paa Skibet, det kom nede fra Rummet, lange kvalfulde Raab.
Det lange Optog bugtede sig som en Slange igennem Byens Hovedvej under fuld Musik af de infernalske, skingrende Instrumenter, under Affyring af Geværskud, under Sang og Hylen, Sørgedanse og Troldmændenes højlydte Besværgelser. Spredt i Toget gik Fakkelbærere og svingede deres brændende Harpikspinde, der kastede sit flakkende Lys over den fantastiske Procession.
Dagens Ord