United States or Lebanon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Feddersen i Ministeriet: -Hjemme paa Landstedet ruller vi Gardinerne ned, tænder Kronerne og danser, sagde hun og havde lavet en Vifte af sin Havehat. Regnen blev voldsommere og lød som Trommeslag paa Taget, mens Poplerne ved Indkørselen svajede ud, bøjende sig som skulde de knækkes. -Dér er det, sagde Forvalteren stille: det første Drøn gød sig op imod dem.
-Skal jeg skænke for Mo'r? sagde Karl og bøjede sig frem. -Tak, Du, saa det bli'er rødt.... Der var de Dage, hvor Karl spiste ude, da Fru von Eichbaum kun drak Vand. Hun øste op, mens hun blev ved at tale om Landstedet og de dejlige Morgener. -Ja, sagde Karl i en lidt anden Tone, og han blev siddende et Øjeblik med Vinglasset i sin Haand: -Det er skam kønt om Morgenen.
Det bankede spædt paa Døren. Det var Ane, som i hvidt Forklæde gerne vilde hilse paa Generalinden. Ane var en lille halvhundredaarig rund Ting med glatkæmmet Haar og straalende indsatte Tænder. Hun vilde da saa gerne høre, hvordan det stod til med Generalinden og paa Landstedet. -Tak Ane, sagde Generalinden, og de rejste sig fra Bordet: -Det har været lidt slemt med Skorstenen.
Hun havde saa gerne villet "tale rigtig ud" og lod være. -Fru von Eichbaum sad med Generalinden foran det dækkede Bord i Generalindens Spisestue, hvor Fru von Eichbaums Gæster idag skulde spise. Der var færdigt. Fru von Eichbaum saá ud over Dekorationen, der var Krokus fra Landstedet, og sagde: -Saa kommer den lille Brandt. Jeg gik selv derud imorges.
-Ja, det ved jeg ... Og jeg har aldrig fortalt nogen alt dette til ingen og naar man saa begynder saa er det ja, som sagt det ene kommer, og det andet slaar Følge -Hvor længe varede det saa? -Det var i Maj det skete. Den nittende Maj. Vi laa i Flytningen til Landstedet. Fa'er vilde ud, han havde ingen Ro paa sig, vilde vel ogsaa aflede Mo'ers Opmærksomhed og min....
Men, du, hvor jeg springer i det det gaar saadan, alle Erindringer kommer paa én Gang, og man ved ikke, det standser ikke, og det ene tager det andet Det var det, jeg vilde fortælle dig om den Aften, den sidste Aften, vi var ude paa Landstedet. Det var kun Fader og mig; Mo'er og Elisabeth var taget til en Koncert. Fa'er tog min Arm, og vi gik Haven rundt.
-Julius, der dækkes til to, sagde Fru von Eichbaum, der gik ind i Dagligstuen. Fru von Eichbaum ventede til Frokost Generalinden ind fra Landstedet. Generalinden blev altid paa Landstedet til langt ind i November. Efteraarsluften gjorde hende godt, for baade hun og Søsteren led af Tørhed i Huden. -Og, sagde hun til sin Søster, saa er man desuden selv med, Du, at faa alle Havesager i Hus.
Jeg vidste ikke selv, hvad jeg frygtede men jeg kunde have skreget højt af Fortvivlelse og Angst.... Naa saa kom denne forfærdelige Dag. Som sagt vi laa i Flytningen Mo'er og Elisabeth havde allerede været ude paa Landstedet tre-fire Dage. Om Morgenen just den Dag var jeg taget derud, og hele Formiddagen var jeg oppe paa mit Værelse og stillede mine Bøger op og ordnede mig for Sommeren....
Saa stod Mo'er henne ved Flygelet, da Fa'er kom hen og vilde slukke Lysene. Hun lagde Armene om hans Hals og sagde: -Ja, er det ikke, hvad jeg altid har sagt det er først Aarene, der bringer den rigtige Lykke. Hvor Fa'er slukkede Lysene hastigt. En anden Dag var vi ude paa Landet. Aa du det med Landstedet, da det blev solgt det var en af de tungeste Dage af dem, som kom siden bagefter.
Generalinden kom til Sæde i Sofaen, mens Fru von Eichbaum gik ind og saá til Bordet, og Søstrene talte med hinanden fra Stue til Stue. Generalinden talte om Landstedet: Hun kunde ikke tro, hvor det var friskt og saadanne om Morgenen.... -Og Druerne, Du, bli'er saa store som saa. Generalinden viste med Fingrene, hvor store Druerne blev.
Dagens Ord