United States or Curaçao ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og hun havde tilgivet alt. Under sagte Klager, der ikke var Ord, graed hun med Hovedet ind mod sin Datters Seng. Saa rejste hun sig, og, mat, som om hun talte i Sovne, sagde hun: -Nu skal hun hjem. Hun bredte selv Lagenet over Baaren. Lars Avlskarl og Anders Husmand bar Tine hjem, bag Husene og over de stille Marker. Det var blevet stille i Skolen.
Mens hun gav og gav af sit, tog han langsomt hendes hele Liv. Nu saa hun det ... nu, hvor alle Længsler havde kastet Masken ... Ja hun elskede ham. Hun laa endnu længe; da hun tog Lagenet bort fra sit Ansigt og saa Solen mod Gardinerne, begyndte hun sløv at staa op.
Moderen saa Vandpyttene i Gangen og hun spurgte: -Er hun i Kammeret? -Ja, hviskede Tinka. De gik begge derind. Madam Bolling loftede Lagenet fra sin Datters Ansigt. -Barn, Barn, hviskede hun ganske sagte. Smaa Taarer lob ned ad hendes Kinder, og, som vilde hun troste hende, sagde hun, mens hun lod Haanden glide ned over hendes Haar: Det har jo vaeret ham det har jo vaeret ham ...
De ryddede et Bord for Vadsække og Hatæsker og lagde ham der midt mellem Kufferterne. Et Par Kartoffelskrællersker vaskede Liget og dækkede det med et Lagen. Op paa Formiddagen kom Johanne ind. Hun vilde se ham. Langsomt løftede hun Lagenet, kun Hovedet lod hun dækket. Hun græd ikke men saá stille paa ham. Han var hvid som Marmor, hun havde aldrig set noget saa skønt.
Tinka og Gusta svarede ikke, men drejede kun Hovedet om mod den hvide Baare. Sofie graed en Tid, mens hun loftede Lagenet fra det stille Ansigt. Saa gik hun rundt om Sengen og eftersaa laenge "Klaedningen". -Saa ska' der Lagener over det Hele? sagde hun hviskende. Men de svarede hende ikke.
Ellen rev Lagenet bort, og hun følte pludselig en krydret Vellugt slaa fra de gamle Silketæpper op imod sig. Hun løftede Tæppet og indaandede dets Duft. Hun følte sit Hjerteslag tungt. Nei nei sagde hun det er Djævlen ... Hun slap Tæppet. Da hun løftede Blikket, saa hun over Hovedgærdet, halvt skjult af Sengehimlen, et Billede. En nøgen Mand, der kæmpede med en Kvinde ...
Sofie saá gennem Døren, foran Lysene, Præsten bøje sig over den Døende og løfte hendes Pude: -Gud den Helligaand, Gud den Helligaand, hviskede hun og faldt tilbage mod Ryggen af Stolen. Der var tyst et Minut; saa rejste Sofie sig igen: -Nøglerne, sagde hun paa én Gang, og næsten skreg. Hun havde set Knippet glide frem under den Døendes Pude; over Lagenet faldt det ned mod Gulvet.
Grev Eck sænkede det lille og fine Hoved: -Jeg interesserer mig ... ikke saa meget for Livet, sagde han. -Men alligevel? Den gamle Diplomat, der altid talte ret langsomt, sagde og smilede halvt: -Jeg betragter det mest som Skygger ... Skygger paa et ophængt Lagen. Marschalinden, som havde rynket Panden, sagde: -Men, Eck, hvem styrer dem saa, Skyggerne paa Lagenet?
"Gaar Du igen?" spurgte Stella angst. "Ja, Prinsen rejser om lidt." Hun Stod nogle Øjeblikke, Derpaa sagde hun sagte: "Barnet dør." Høg gik hen til Vuggen, hvor Aage laa og krammede med sine smaa Hænder om Lagenet. Saa bøjede han Hovedet og gik. Stella saá ham løbe ned ad Gaden til Klubben. En lang Række Soldater drejede om paa Torvet. De mere løb end gik.
Cirkus laa tom og mørk. Forestillingen var aflyst. Giovanni tændte to Staldlygter og gik ind i Manegen. Buret stod med sine Skodder paa samme Sted som om Morgenen. Han gav Drengen en Drikkeskilling og lod ham sætte Kødet fra sig; langtsomt tog han Skodderne fra og stillede dem i Kreds op ad Manegen. Saa viklede han Lagenet op og kastede Kødet ind, Stykke for Stykke.
Dagens Ord