United States or Cook Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Ær Enker, dem, som virkelig ere Enker; men om en Enke har Børn eller Børnebørn, da lad dem først lære at vise deres eget Hus skyldig Kærlighed og gøre Gengæld imod Forældrene; thi dette er velbebageligt for Gud. Men den, som virkelig er Enke og står ene, har sat sit Håb til Gud og bliver ved med sine Bønner og Påkaldelser Nat og Dag; men den, som lever efter sine Lyster, er levende død.

Men jeg fryser«, afbrød hun pludselig, idet hun sprang ned, »kom, lad os løbe omkap op til PræstegaardenDet Forslag fandt jeg meget fornuftigt, for det var ligesom om Vinteren i sin Fortørnelse over, at vi kun talte om Sommeren, som om Vinteren slet ikke existerede, begyndte at lade os mærke sin Existens paa en temmelig følelig Maade.

Hurra! Hørte I, han sagde »Far«! Det gamle Fjols løber lige i vore Jærn. Saa har vi dem, baade Fader og Søn!« »Det har I!« lød den gamle Tjeners Stemme tilbage. »Lad nu Kampen begyndeDer blev en Bragen og Brølen i den mørke Sal. Anføreren skreg op, at der var fjendtlige Soldater derinde, mange, flere og flere ... Almindelig Forvirring. Skud, Skrig, Raab og Eder....

"Jeg føler mig heller ikke rigtig vel," svarede jeg, "jeg har frygtelig ondt i Hovedet, men det gaar nok over snart." "Det vil jeg haabe. Lad os saa skynde os af Sted; vi maa naa det Hus, hvor vi skal hvile os, inden Aften, og før vi gør det, maa vi ride en fyrretyve Mil endnu."

Men lidt efter blev alt stille. Nu sover hun ... hviskede Jægermesterinden, der sammen med sin Mand stod uden for Døren og lyttede. Javel ...! mumlede Jægermesteren og gemte Ansigtet bort. Ler Du i et saadant Øjeblik, Thorsen! sagde Fruen forarget. Nej , Gud Fader fri og frels, Kone! ... Men lad vos nu la' de Unge ha' Ro! Og han trak hende forsigtig bort med sig ...

Siden kom der en Tid, hvor hun blev mere modtagelig, mest saadan lad efterhængende, som det laa i hendes Natur. Hun sad inde hos sin Mand i Kontoret med sit Hækletøj, og hun saa' paa ham, som han sad bøjet over sit Bord Haaret, der krøllede, faldt lidt ned over hendes Pande.

"Jeg har ikke Spor af Lyst til at trække mig tilbage," svarede jeg. "Jeg véd ikke, at jeg er kækkere end de fleste, men hvis De vil tage af Sted, saa er jeg rede til at ledsage Dem." "Lad os give hinanden Haanden paa det," udbrød han, idet han rakte mig sin Haand. "Sig mig nu, hvad De har i Sinde at gøre," sagde jeg. "Hvorledes vil De begynde?"

Det var Faderen, som var rent fra det, som vilde op, som horte Klokkerne og vilde ud af Sengen. Tine lob ind, og hun holdt ham med Magt, med begge Haenderne, mens han raabte: -Bed, bed, lad os staa op at bede. -Ja ja, hun holdt ham i Sengen. -Lad de Ugudelige bede.... -Ja, ja! Tine tvang ham ned.

"Lad hende hvile i Fred." Der blev et Øjebliks tavshed. "Hvad vil De nu tage Dem for?" spurgte han lidt efter. Det var et dristigt Spørgsmaal. "Jeg vil være en Eventyrerske," svarede jeg bestemt. "En hvad?" udbrød han og hævede sine sorte Øjenbryn. "En Eventyrerske. Er det ikke det, det hedder? En Kvinde, der vil se Livet og maa gøre det saa behageligt, hun kan for sig selv." Han lo.

Derned og Syd paa ... Ha jai ja, ha jai ja ... Hvorfor bryster du dig? Du, som slet ikke er saa vældig. Lad de store bryste sig! Derned og Syd paa ... Derned og Syd paa ... Ha jai ja, ha jai ja ... Naar du drabelig Besværger Aander, Gemmer du dig i Dynen Bag din Kone ... Derned og Syd paa ... Derned og Syd paa ... Ha jai ja, ha jai ja ... Rygtet gaar Er det sandt, Du store Kyssetøj?