United States or Afghanistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men, kære, er det Umagen værd?" Saa har jo Deres Uvenner Ret." "Hvad for nogle af dem? Jeg har lidt mange, skal jeg sige Dem." "Som siger, at De ikke sætter noget ind." "Naa ja. Men, naar man nu ikke har noget, bedste Høg." "Men, det er jo det, der er Modsigelsen naar De har Talentet." "Vist, vist saa," han rejste sig lidt utaalmodigt ... "Men lad os nu ikke tale mere om det ..."
Men hvad I nu har sagt eller ikke sagt, saa kommer der Ingen ind til Herren, thi han vil hvile sig en Stund efter Ridetouren. Jørgen. Ih see, er I ogsaa bleven Dørvogter nu, tilligemed Eders andre Bestillinger? Peder . Vil I lukke mig ude fra mit Herskab, I Fuchssvandser? Lad mig komme ind, siger jeg, eller jeg skal vise Jer, hvem jeg er!
Der var stille, fredopfyldte Aftner, hvor vi, under Forstadstræets tynde Krone taust gled hen i samme ømme Glæde. Fælles om at drømme, fælles om at Græde Lad det hvile, lad det hvile, væk det ej, mit døde Hjærte. Kun i Døden er der Fred og Lise. Minder, Minder. væk det ikke, væk det ej, mit døde Hjærte. Dagene længedes, og der stod Vintergække i Moderens Glas paa Sybordet.
Og da han kom i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge. Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gå bort, for at de kunne gå hen i Landsbyerne og købe sig Mad." Men Jesus sagde til dem: "De have ikke nødig at gå bort; giver I dem at spise!"
"Sannæs, naa det var en underlig, teoretisk Rolle, men sæt Dem, kære Ven, og lad os tale om Tingen," Professoren skød en Stol hen til William og satte sig selv i en anden. "Véd De nu ogsaa, hvad De gør?" sagde han saa og lagde sin Haand deltagende paa Williams Knæ, "at være Skuespiller, unge Ven, det er den sørgeligste Bane i Verden."
„Vent, vent, „Let“! Lad os først se lidt paa Søerne, som rejses; de vil se saa dejlige ud!“ Straks rejste Søerne sig, og da Brændingen brød anden Gang mod Land, trak den dem med sig ud i Havet. „Langsom“ blev et Øjeblik svimmel, men snart gik det over, og da hun kom til sig selv, var „Let“ borte. Hun gik nu ned gennem Havet; men der var en, der tog fat i hendes Skulder og førte hende af Sted.
Men man kunde se paa hans hele Holdning, at Krisen var overstaaet, og at han bestræbte sig for at beherske sig. Kære Fru Baronesse, sagde han og smilte som for at berolige hende kan De tilgive en gammel Mand, der et Øjeblik ikke har været Herre over sig selv? Lad os gaa! sagde hun, og hendes Blik var fuldt af Angest.
Du kommer nok tilbage igen, lille Mona ... Du kan ikke undvære mig! ... Men jeg havde for Resten netop tænkt paa, vedblev han at vi snart skulde gøre en lille Rejse sammen. Hun fôr ham om Halsen: Palle! Jeg elsker Dig! Du er det bedste af alle Mennesker! Hvor skal vi hen? Til Berlin. Palle ...! raabte hun henrykt Og til Paris? Lad gaa, ja!
Biiletkontrolløren satte sig til at sove i sit Hul med en gammel Kasket ned over Øjnene, Konen ved Tøjet tog Smørrebrød frem af en Avis. "Nu begynder det" ... William stormede ned ad Gaden, som om en gal Hund var efter ham. "Nu har han igen været nede ved Theatret," sagde Stella. "Lad ham ligesaa gerne gaa der, Høg, vi faar dog ikke Fred før."
"Ja, men, det er netop det, jeg ikke forstaar, og som" William talte heftigt "Jeg maa forstaa ..." Hoff standsede. William gik frem og tilbage ovre foran Flygelet i hurtige Drejninger. Saa gik Hoff over og tog ham om Skuldrene. "Lad os hellere tale om Dem," sagde han. "Men dette er jo netop om mig," William dukkede Hovedet. Hoff gik to Gange op og ned med ham under Armen.
Dagens Ord