United States or Maldives ? Vote for the TOP Country of the Week !
"I disse Dage." William trak Manuskriptet frem. "Vil Du høre?" sagde han. Hoff troede ikke rigtig: "I disse Dage naa, saa bliver Du vel et Geni, inden vi ser os for?" Saa læste William sit Enaktsstykke højt. Da han var færdig, lukkede han Manuskriptet sammen og vilde putte det til sig. "Nej, bedste Høg, lad Du mig faa det," sagde Hoff, han havde siddet henne ved Kakkelovnen, mens der blev læst.
Men dette sagde han, ikke fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagt deri. Da sagde Jesus: "Lad hende med Fred, hun har jo bevaret den til min Begravelsesdag! De fattige have I jo altid hos eder; men mig have I ikke altid."
Fra en saadan Kuttertur mindes jeg nej, lad mig fortælle hele Turen: Anna Fabricius hed Kutteren, den var bare fjorgammel og blandt de største i Skagens Fiskerflotille. Agter havde den Spejl som en Lystyacht og var fra Frederikshavnerværftet mént som en ekstra god Sejler, men i fuldt Vindpres var der nok en og anden, der strøg den forbi.
Den brummede misbilligende, da de tog Klodserne fra den, og næppe havde Jack stillet dem op foran sig, før Hunden atter hentede dem tilbage og pudsigt nok netop de samme to Bogstaver, som den første Gang havde udsøgt sig. "Hvad gaar der dog af Dyret?" sagde Fru Weldon. "Den staver aabenbart," spøgte Kaptajnen, "lad os se, hvad det er den vil skrive.
Iaften de begge os gjæstede dog, Først kom de Roser og Blommer, Men sammen med dem strax i Huset inddrog Den unge og lyse Skjærsommer. Lad Skoven staae klædt i sin lysgrønne Dragt I Vaar og i løvrig Skjærsommer, Den udfolder ikke saa herlig en Pragt Som her vore Roser og Blommer.
Og kun en Omnubus klaprede tungt op gennem Tavsheden. Tivolis Navn straalte i Gasbogstaver: Pantomimen var lige endt, og Skarerne drev rundt under de illuminerede Buer. -Kom du, sagde Berg, lad os suge lidt Luft.
Claus. Ikke meer, end I fortjener, Mademoiselle! Abigael . Saa maa Monsieur Ambrosius altsaa være Prinds Theseus, eftersom han holder den anden Ende af Traaden i sin Haand ... Men hvem er saa Uhyret? Giv mig Garnet! Abigael . Hr. Kammerjunker! I glemmer vist, at jeg er tilstede? Lad I kun Prinds Theseus beholde Garnet, jeg er vel tilfreds med hans Tjeneste. Claus . Hæ, Prinds Theseus!
Ja lad os bare se at lave en Roman ud af det, sagde Schønaich. -Hvorfor ikke? Tror De egenlig Fyrst Carolhausen Ellen saa paa Fyrsten nu og da Lidenskaben nogensinde ser paa dens Værd, man elsker? Saa tror jeg desværre ikke, der vilde findes saa megen Kærlighed i Verden. Nei det har Lidenskaben ikke Tid til.
Lad ingen bedrage eder i nogen Måde; thi først må jo Frafaldet komme og Syndens Menneske åbenbares, Fortabelsens Søn, han, som sætter sig imod og ophøjer sig over alt. hvad der kaldes Gud eller Helligdom, så at han sætter sig i Guds Tempel og udgiver sig selv for at være Gud. Komme I ikke i Hu, at jeg sagde eder dette, da jeg endnu var hos eder?
»Ja det er ypperligt«, udbrød jeg, »lad mig ogsaa spjælke mine Øjne.« Men desværre blev der ikke Noget deraf, thi Præstekonen, der havde seet, hvad vi havde for, kom og skændte paa os, for det lignede ikke Noget at spjælke sine Øjne, naar man havde Fremmede.
Dagens Ord