United States or Bahamas ? Vote for the TOP Country of the Week !
Baronen . Naa, ud med Sproget! For Djævlen, kan hun lukke Munden op? Geheimeraadinden . Rolig, Hr. Baron! I forskrækker hende. Ikke sandt, Bodil? Baronen . Væddemaal! Hvad for et Væddemaal? Red for dig og det strax? Jeg la'er mig ikke sætte Blaar i Øinene.
Olivia Jørgensens ældste Dreng var forrest med Resterne af en Snebold over det venstre Øre. -La'er de ham gaa med bare Ben nu? sagde Fru Brandt: Men det er vel fint. -Olivia si'er, hun tror, det hærder dem, Mo'r. -Ach, dér er de, raabte Jomfru Thøgersen, ude fra Fortovet hun slog den sidste Haandfuld Sand over Rendestensbrædtet og hjalp efter med Buksbom.
Paa Toppen af ham sad et Hoved, der ligesom ikke sad rigtig fast. Han skulde aflevere et Brev. Han kom ind til Excellencen, der læste Brevet. Det var en Middagsindbydelse fra Baronesse Brahe. -Sig Baronessen Tak, sagde han. -Men jeg la'er mig ikke mer fremstille til Dyrskuer ... Hvordan har hun det? -Tak, godt, Deres Excellence. -Og han selv? Tjeneren stod ret ved Døren. Kun Hoved og Skuldre gik.
-Det er s'gu noget Svineri at hale rundt paa alle de Beværtninger, sagde Karl. Med Glasset foran sig begyndte han at læse igen. Men lidt efter lagde han den gule Bog ned paa sit Knæ og smilte. Han tænkte paa, det vilde i Grunden være grinagtigt at gaa med Ida Brandt saadan et Sted, for hun havde naturligvis aldrig set det, Gud la'er skabe. ... Fru von Eichbaum sad ved sit Skrivebord.
Lunds skulde afsted, de skulde ogsaa i Butikker, før de kørte hjemad. -Om Ida maatte følge dem? -For Mo'r hun la'er sig da snyde af hvert skilt Fjæs, sagde Skovrideren. Og Ida-Tut har osse godt af at se lidt Mennesker. -Jeg kan godt sidde ene, sagde Fru Brandt. Men hjælp mig først. Hun vilde skifte Plads og hen i Sofaen igen.
Nej og hun lo og slog med Nakken; Tinka havde faaet saa mange raske Slag og Kast med Hovedet, naar hun talte, som skulde hun paa en Gang have travlt med at holde Medlemmer af Lieutenantsklassen i Aande paa alle fire Verdens Kanter vi la'er Skidtet gro! Tinka satte i Lob ned ad Krogyden, saa Snavset det stod om hende. Op ad Formiddagen begyndte Kanonernes Dron. Saadan havde de endnu ikke raset for.
-Lille Frøken Brandt, sagde Fru von Eichbaum, det kom en lille Smule hastigt: la'er De maaske det Syltetøj gaa? Men det var Frøken Rosenfeld, der svarede med en lidt høj Stemme: -Nu skal jeg, Fru von Eichbaum. Rundtom talte alle, mens Kandelabrenes Lys flimrede let i den ophedede Luft, Kammerjunkeren underholdt Kandidaten om Memoireliteratur.
-Det skal jeg sige Dem, fordi det morer de andre ... Men De vil altid være alene om at gøre Mudder. -Hjælp mig nu, sagde hun, at vi faar lidt Orden i 'et ... Hun begyndte at flytte Møblerne paa Plads. -Jeg gaar ikke ud med Ida mere, Mo'er, sagde Louise-Ældst. Jeg gør 'et ikke det si'er jeg dig det er en Skandale for alle Mennesker. -Fordi man la'er #dig# sidde.
Den Dreng var blevet saa kejtet af lutter Forskræmthed, at han ikke rørte sig uden at gøre Skade. -Marie, skreg den Gamle fra den lille Stue, Marie.... -Ja, ja, sagde Moderen, hun var allerede paa Vejen til Gerningsstedet. -Naar han blot la'er mine Piber hænge, skingrede Bedstefaderen. Er det mine Piber? skreg han ud gennem Dørene.
-Ja, sagde Ida, og hendes og hendes Herres Konversation gik istaa igen. Hun havde faaet to røde Pletter, en over hvert Øjenbryn, som om hun lige kom fra en Stegepande. Fru von Eichbaum saá med sit Værtinde-blik ud over Bordet. -Aa, lille Frøken Brandt, sagde hun: ta'er De det Fad og la'er det gaa rundt. Det gav et Ryk i Ida.