United States or Anguilla ? Vote for the TOP Country of the Week !


Oppe over Høienes og Klippernes Mulm tindrede Stjernerne skarpt og uroligt, og af og til strøg et Stjerneskud hen over vore Hoveder. Vi hørte foruden vore egne Skridt kun den lille Bæk risle mellem Stenene og fra Tid til anden en forbifarende Bevægelse i Pilene paa dens Bred, som om der var et uhyre, langstrakt Dyr, der skuttede sig.

Hun stillede Tallerkenerne frem og daekkede, og hun saa til hans Livret, som hun havde lavet iaftes silde, da alle var til Ro; og hun satte Glassene frem, hvoraf han skulde drikke. Hun blev ved at gaa omkring ved det hvide Bord, puslende med ingenting; hun taenkte ikke paa, at han tovede lykkelig ved kun at sysle her, hvor de skulde vaere sammen. Saa horte hun hans Trin, og hun gik hen mod Doren.

Der var nogle, Bryggeripigerne kunde, og Moderen sang kun Melodierne: -For, min Pige, sagde hun til Tine: Ordene er for slemme. De alsiske Pølseviser var de værste Landsknægtviser i Landet. Men ved Juletid, sagde Moderen: jeg tror saamæn ikke, Maren selv véd, hvad hun kvæder. Til daglig sang Maren Bryggerpige aldrig andet end Viser om den første slesvigske Krig og Kong Frederik den Syvende....

I sin bestandige Angst, som skulde Taget styrte over dem, rugede ogsaa hun kun over den samme Tanke: At man bestjal dem. Og Tanken gled efterhaanden i hendes Hjerne bestandig sammen med hint ene Billede fra Festaftenen: af det store Køkken og den fremmede Kok med hans Hjælpere.

Men det er Følgen af at gaae og blive en gammel Pebersvend: saa tænker man kun paa Brystsyge og Tæring og Typhus og Koldfeber saadanne to Ærkephilistreog i dette Øjeblik følte jeg mig optændt af saa heftig Vrede mod Gamle og Corpus Juris, at jeg næsten kunde have Lyst til at paadrage mig en Typhus eller Koldfeber bare for at have den Fornøielse at smitte dem.

Stadig den samme Tankekreds. Pludselig kom han til at ryste af Kulde. Altandøren stod aaben, og Oktoberaftenen var meget kold. Han gik hen for at lukke Døren og saá, at Lysene var slukket i Restaurationen, i Gaarden brændte kun et Par enkelte Gasblus, viftende for Vinden i deres ovale Kupler. Et Par Tjenere gik og satte Stolene sammen henne under Glastaget. Det maatte altsaa være sent.

Han taalte ikke, han udholdt ikke at se paa denne Stilling og dette Ansigt. Og han slog paa Ruden: -Kom, sagde han, vi gaar op paa Hojen. Hun loftede kun det samme Blik mod Ruden og mekanisk, som om hun fulgte en Befaling fra En, hun ikke kunde modstaa, slap hun Arbejdet og tog sit Sjal.

"Jeg haaber ikke, at De vil kede Dem, men jeg har ikke indbudt nogen til at være sammen med Dem kun min Nevø, Torquilstone, kommer her han er meget lidende, stakkels Fyr, og alt for mange Ansigter piner ham undertiden." Jeg sagde, at jeg var henrykt over at træffe hende alene. Man kan ikke tænke sig et venligere Udtryk i noget menneskeligt Ansigt end det, der er i hendes.

Det var jo endelig intet Under, at jeg ikke passede i denne Kreds, eftersom det var min Mands Venner i alt Fald af Navn. Enkelte syntes jeg naturligvis bedre om. Men Ingen af dem lignede dig. Naar jeg af og til traf en for mig sympathetisk Person, saa var det gjerne en, der hørte til en anden Sphære, kun kom til at berøre vor og trak sig snart tilbage.

O, I uforstandige Galatere! hvem har fortryllet eder, I, hvem Jesus Kristus blev malet for Øje som korsfæstet? Kun dette vil jeg vide af eder: Var det ved Lovens Gerninger, I modtoge Ånden, eller ved i Tro at høre? Ere I uforstandige? ville I, som begyndte i Ånd, nu ende i Kød? Have I da prøvet meget forgæves? hvis det da virkelig er forgæves!