United States or Western Sahara ? Vote for the TOP Country of the Week !


Konferensraaden blev ved at gaa op og ned, fra Døren til Spejlet, til han gik et pludseligt Slag over mod Krogen til venstre: et Par Borde var stillet ovenpaa hinanden og glemt. De fire sorte Ibentræsben stak op i Vejret. Men under de sorte, guldforsirede Bordben var Pladens opadvendte Bagside graahvid det upolerede Fyr.

Hendes Højhed blev ved at sidde med Kikkerten for Øjnene eller Viften halv udfoldet i Haanden i sit Skød og saa' ikke og hørte ikke. Hun vidste ikke, hvorpaa hun tænkte; hun følte kun, hun sad saa godt i Ro her i Krogen, mens de spillede alt det dernede.

Han tog et uldent Tæppe i Krogen og lagde Giovanni det om Skuldrene: Tag det om Dig, sagde han, Du kan ikke sidde saadan. Giovanni lod Tæppet glide ned om sig og sad som før. -Tag det om Dig, sagde Batty haardt, skal Du nu ogsaa blive forkølet! Giovanni adlød, og Batty gik igen frem og tilbage. Han standsede bag Vennens Stol: Giovanni, Du maa rejse. Dette gaar ikke. Giovanni rørte sig ikke.

De to andre blev opmærksomme. Elias lod Aarerne hvile og bøjede sig spændt forover. Og Johannes, der lige havde faaet sin Torsk ind i Baaden, gav sig ikke engang Tid til at tage Krogen ud, men lod baade Snøre og Torsk falde ned i Baaden, idet han rejste sig. "Er den der?" spurgte Elias. "Gu' er den saa," lød Svaret fra Thomas, der stod bøjet over Linen. "Den er stor, hvad?"

Han læste det tre Gange, og da han saa kunde det udenad, gik han hen til et Pengeskab i Krogen og gemte det omhyggeligt i en Skuffe. Saa kom han tilbage og satte sig igen. Jeg kunde se paa hans Pande, at han var fordybet i Tanker, og der var et pinligt eller tvivlende Udtryk om hans Mund. Til sidst talte han: "Jeg véd, at De er i Nikolas Tjeneste, Hr. Bruce," sagde han.

Han for gysende sammen og gabede højt. Skal vi gaa! De gik. Maanen var blegnet paa Himlen, Solen vilde til at komme. Der begyndte at lægge sig en tynd, rosenrød Taage over Byen før Gryet. Mikkel kunde mærke paa Otte Iversen, at han fortrød sin Meddelsomhed nu. Han sagde snart Farvel og gik. Mikkel havde ingen Steder at gaa hen. Han lagde sig ind i Krogen paa Kirkegaarden, det var lyst nok.

Men saa pludselig sagde Gerson: "Naa, Du var nok ovre i Kirken idag." Det var skrækkeligt, saa lang Tid det tog at finde den Digtsamling paa Reolen, der stod henne i Krogen i Mørket, og William svarede ikke, før han kom hen til Lyset med Bogen i Haanden. "Her er de," sagde han, det var Aarestrups Digte.

Stor var derfor Dicks Bestyrtelse, da han en Morgen kom ned i Kaptajnens Kahyt og der fandt Kompasset liggende knust paa Gulvet. Om den Metalring, hvormed det var befæstet, var bleven slidt over ved den stadige Gnidning mod Krogen hvorpaa den hang, eller om den var blevet slynget ud over Krogen ved en særlig stærk Svingning af Skibet i Nattens Løb, var ikke til at afgøre.

Naar hun skulde være alene hjemme, flyttede hun derind med en lille lavfodet Sparelampe, der næppe nok oplyste selve Krogen: Erhard kom ind og sagde Farvel i Kjole og med det hvide Slips før han gik.

Otte Iversen afbrød imidlertid Læsningen og gik hen til en Dør og kaldte. En gammel Karl bragte Kødmad ind paa Bordet og gik igen. Siden kom der ingen ind, og der hørtes ingen Lyd af levende i Huset. Da Otte Iversen havde læst Brevet, tappede han selv Øl til den fremmede af et Anker henne i Krogen og satte sig hos ham for at høre Tidender udefra.