United States or Cameroon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men den var træt og tung, og da den havde siddet der lidt, faldt den igennem; ikke lige med eet, men ganske langsomt, lidt efter lidt; først Fødderne saa gik Vandet den til Hoften saa til Livet saa til Halsen saa til Skægget . Konen havde faaet ham hen til et Stykke Nyis, hvorpaa han hvilede Hagen, medens hun grædende søgte at holde hans Hoved oppe.
De bragtes ind og sattes frem. „Men Spæk af et ældre Menneske skulde vi vel have hertil,“ bemærkede en anden gammel Kælling, ligeledes fra en Krog, og det bragtes ind. Saa gammelt var dette Spæk, at det var bleven helt gult. Konen lagde Mærke til, hvorledes Pigssik aad.
Jeg har selv set denne Hule; naar man stod i den søndre Indgang og kastede en Sten derind, hørte man Stenens Plask i Havet; kastede man den derimod fra den nordre Indgang, hørte man, at Stenen faldt paa Land. Dybt inde i denne Hule gemte Konen sig, saa Manden ikke kunde finde hende.
Og Kvinderne. Er det virkelig Thomas' kønne og statelige Kone, der gaar der i sine stivede Skørter og Gud ved hvad og ligner en Sukkertop. Og Thomas selv. Krumbøjet og trykket vandrer han afsted ved Siden af Konen, klemt og pint af Stadsen, stiv og højtidelig som en Degn foran Alteret.
Og alt Lintøiet havde Konen selv spundet og vævet og syet med sine egne Hænder, for saa var hun vis paa, at det var godt gjort. Manden stod ved Siden og beundrede ikke Tøiet, men Konen. »Er det nu ikke en mageløs Kone, jeg har«, hviskede han til Gamle, »hendes Lige finder De ikke i hele Sognet, ja ikke i hele Verden.
Nu Gud være med Jer, Peer, hils Konen fra mig.« »Tak Fa'er, farvel!« og med et høfligt Skrabud gik Peer bort. »Se der kan De see, hvad for Studier vi drive herude«, sagde Præsten til os, »vi læser Aviserne forlæns og baglæns, hvad siger De dertil?«
Han skikkede punktlig hver Lørdag Aften Halvdelen af sin Ugeløn hen til Konen og Barnet, saa ingen skulde komme her og spille Polka for ham i den Anledning! Men som Tiden gik, og Lig-Johanne ganske blev udygtig til regelmæssigt Arbejde, aad Tanken om Mandens femhundrede urørte Kroner sig dybere og dybere ind i hende. Hun blev besat af disse Penge.
De fik Lirekassen stillet op, og Konen tog to smaa, rød-bukseklædte Aber frem af Sjalet og satte dem op paa Lirekassen. Manden spillede, og Berg saa' paa de to Aber, der begyndte at skære Grimasser og danse. Pludselig hørte han Melodien.
Saa gik Frantz stille hen til Konen og spurgte næsten venligt: Naa, hvad er det saa, De har at sige os, lille Madam Henriksen, at vi kan faa Ende paa det? Pompadour vendte sig tøvende og raadvild om mod Sønnerne: Nu, det skulde frem, var det alligevel ikke saa nemt ... Men Sønnerne nikkede alle tre kort og bestemt; og Hans, den ældste, gentog: Ja, sig det kun, Mor; de skal jo ha' det at vide ...
Nu maa han sidde stille indendørs og høre efter Vejret og spørge Nyt fra Stranden, naar Sønnerne kigger ind. Han er ked af det, gamle Niels Jensenius. Og var ikke Konen rask nok endnu til at hæge om ham, blev det nok rent galt med Humøret.
Dagens Ord