United States or Equatorial Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Endelig kom man da ud fra Bænken og op til Døren. Musikken begyndte igen. I det samme rullede Tæppet op, Stella, som gik bagest, trykkede William hen imod Døren, en Mumlen fik Drengen til at vende Hovedet. Han saá fire nøgne Kvinder midt paa Scenen. Saa lukkedes Døren bag ham.
Jeg tænkte paa Forpagterens Haandtryk, hvoraf jeg endnu syntes at kunne føle Svien, og begyndte at give Emmy Ret, idet jeg fattede den Beslutning at gjøre alt mit for at opmuntre Selskabet. Nu kom Præstekonen: »Nei nu har jeg aldrig seet saa galt! sidder I Allesammen herude? Og Emmy og Andrea Margrethe jo det er smukt: nu sidder Fa'er ganske alene derinde med Kjeldborgs.«
Og Poulineq tog den unge Pige til Kone og blev hos dem. Men imedens sad hans Husfæller og Landsmænd og ventede paa ham. Endelig blev det lyst. Da Dagen for anden Gang rejste sig over dem, skiltes de og gik. Ilimageq faldt i Sorg, da hans Broder ikke kom hjem, og det endte med, at han gav sig til at mane Aander.
Moderen gav sig til at tale om Ammer, mens Frøken Helene havde ombundet sig med et Koralhalsbaand og legede foran Lysthuset med Tyras. Med mange Smaahvin tog hun Afstand fra Konversationen. Saa sagde Moderen: -Nu leger vi. Og hun sprang op fra sin Bænk og vilde fange Helene. -Sidst, sidst, raabte hun. Tine fløj efter: -Sidst. Børnene kom frem bag Hækkene og løb med: -Sidst.
Derfor blev hans Samtale saa fængslende og lærerig, og hans Prædiken besad ved Siden af den dybe christelige Følelse ogsaa den Evne altid at fremhæve nye Synspunkter og anslaa nye Strenge, saa at han som geistlig Taler maa regnes til de store Mestere. Han døde den 27. Febr. 1896. Da jeg kom op i 3. Klasse, 12½ Aar gammel, oprandt et nyt Liv for mig.
Timevis laa hun ogsaa i sit Kammer om Natten, glad ved blot at ligge her vaagen det var saa lykkeligt ... Alt var bedst, naar man var ene. Kom hun til en Kilde i Skoven, timevis kunde hun lytte til dens Rislen; glæde sig over en Pils Speiling i et stille Vand, og den mindste Sky paa Himlen kunde hun følge paa dens Vei ... Men høist elskede hun dog Bakkerne i Skoven, der hvor man kunde se Havet.
Saa maatte vi føle os for gjennem de lange Gange for at finde Veien og stødte idelig mod hverandre, indtil vi endelig kom over til Dagligstuen. Her maatte vi atter staae stille et Par Øjeblikke foran Døren, og derpaa sagde Andrea Margrethe: En To Tre! rev hurtig Døren op, og Alt var ganske mørkt derinde, kun et Par osende Lys laae nede paa Gulvet og udbredte et svagt Lys med deres rødlige Tander.
De deroppe venter jo paa Dem. -Naa, sagde Schrøder næsten vredt: De ka' vel bie. Døren gik; det var Frøken Rosenfeld. -Er Vognen sagt til? spurgte hun, sagte, som kom hun ind i et Sygeværelse. -Ja. Hun nikkede til Schrøder, som gik. -Nu kører vi straks, sagde hun og satte sig stille hen, mens hun tog Idas kolde Hænder.
Tilsidst kom han til Ro, men han blev ved at snakke inde fra Sengen, ind til Tanten, der sad ved Vinduet i Stuen, bleg i Sommernatslyset. -Ja, Fa'er, sagde hun. Ja Faer. Men sov nu.... Lidt efter lidt blev han stille, og Tanten og Herluf sad tavse i den halvlyse Stue ovre fra Tivoli naaende Sangen herind. Herluf saa' hen paa Tanten.
Og han sammenholdt paany alle Omstændigheder ... hendes Luner ... hendes Væsen ... det Hele fra den sidste Tid.... Han fo'r sammen, da det bankede paa Døren, og raabte saa »Kom ind« han troede, det var Værtens Pige. Men det bankede igen, forknyt, saa det næsten var uhørligt, og han rejste sig for at lukke op. Det var Mathilde, der stod lænet mod Dørkarmen.
Dagens Ord