United States or Jersey ? Vote for the TOP Country of the Week !


Faderen stammede, gav sig til at klynke. -Hun har sat den her hen og vi er ja vi er jo svage ... -Hvilken hun? -Ja ... Mamsellen, men ... jeg vil ikke sætte ... Splid ... for ... Fra den Dag hadede Ellen Maag Guvernanten. Alligevel tog Damen fra Korstogene mer og mer Raadighed over Maag og over Huset, og Folk talte allehaande. Men Ellen hørte intet eller vilde ikke.

Skjøndt denne Interesse burde have været saa selvfornægtende, at den ikke vilde forstyrre hende, saa pønsede jeg, oprigtig talt, ikke paa Andet end paa at gjøre det og faa en Samtale i Stand. Da dette Spørgsmaal udeblev, var jeg lige vidt. Jeg havde prøvet og forkastet flere Indledninger, da den mindste Pige begyndte at klynke over, at hun frøs.

Men den ene Gamle i Sengen blev ved at klynke, som han altid gjorde under Stuegang. Ida gik hen og bankede paa Frøken Petersens Dør for at faa hende vækket. Hun havde ikke hørt Dr. Qvam, der var kommet ind. -Hvor er Overlægen, sagde han hurtigt. -Han gik ind til Kvinderne, svarede Ida, der var ved at gaa ind i Salen.

Men hun fik ikke megen Ro; for den mindste af Smaapigerne, et meget pyntet lille Væsen med hørgule Lokker, gav sig til at tude, og skjøndt det paa en Maade virkelig var det mest passende, man kunde gjøre under disse Omstændigheder, maatte Gouvernanten jo tale hende til Rette. »Lisbeth vil høre mersagde den ældre Pige, og den Lille bekræftede denne Formodning ved at klynke: »Videre om Peter!

Saa var han med ét slaaet om og var begyndt at klynke og klage over, at han var en fuldstændig ruineret Mand, nu han saa skammelig var bleven snydt for Arven fra Ravnsholt. Men da Frantz og Palle straks interesseret havde spidset Øren, tav han brat og var ikke mere til at faa et Ord ud af. Nu sad han og sov eller lod, som han sov.

Og mens Sofie blev ved at klynke, faldt Tine Bollings Hoved tungt ned mod Skovriderens Bord. Han havde kun taget hende taget hende for et Nu. ... Skumringen sank over Stuen. Sofie var falden i Sovn i sin Krog. Kanonerne lod med Helvedslarm som ingensinde for. Fra Staldene brolte det skraemte Kvaeg med tudende angstfulde Brol som paa en Sommermark, hvor Lyn slaar ned i Hjorden.

Hvorpaa de igen en Tid glemte al Strid og Uoverensstemmelse, og om Nætterne suste bort med hinanden i Taifuner af Elskov, der efterpaa fik dem til at ligge som livløse ved hinandens Side ... Palledreng ... kunde Mona saa klynke, idet hun mat lod sine Fingre glide gennem hans Vildmandsskæg Palledreng ... Du er stor i din Kærlighed, mægtig, overvældende ... men det er kun mit Legeme , Du elsker!

-Nej, kommen er hun ikke, sagde Sofie, der strax begyndte at klynke: -Saa er 'et vist slemt med Degnen. For det maa man si' om Tine, at hun haenger ellers trofast nok ved dette Hus. -Ja, sagde Berg. -Hun har trofast elsket baade Herluf og Fruen fra den forste Dag, sagde Sofie. -Ja, sagde Berg, som slog han sig selv med hvert eneste Ja.