United States or Western Sahara ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Du maa ikke være saa utaalmodig«, bad Andrea Margrethe, »Klokken er halv fem, og vore Gjæster ere først indbudne til fem.« »Ja hvorfor har I saa pyntet mig saa tidlig?« spurgte Præsten. »Nu gaaer jeg her og spilder Tiden. Kom Nicolai, lad os gaae over og faae os en fornuftig Pibe Tobak.«
»Befaler Deres Durchlauchtighed et Regnbad eller et Douchebad?« ved disse Ord vaagnede jeg næste Morgen, idet tillige et Par kolde Draaber Vand, som faldt ned paa min Næse, mældte mig, at der ikke overlodes mig lang Tid til Valget. Jeg foer i Veiret der stod Præsten og holdt Vandkanden over mit Hoved. »Klokken Klokken er vist ikke ni endnu«, sagde jeg, idet jeg strakte mig velbehagelig i Sengen.
-Du støder s'gu Peber med Barnet, sagde Skovrideren og lo, og Ida sagde Godnat til de andre, en efter en. Skovriderens gik Klokken ti. -Har Du Armen, sagde Lund, for mørkt er det. -Madam Brandt er s'gu lidt stikken alligevel, sagde han: hun kan s'gu ikke glemme, En har kendt hende som Husjomfru ... og de Ting. -Men de er dog hjælpsomme, Lund, sagde hun. Til det svarede Skovrideren ingenting.
Natten gik, og Dagen var hende uendelig lang. Hun havde bestemt sig til at tage hen til Etatsraaden i Gothersgade Klokken et efter Frokost, men Klokken elleve lod hun spænde for: Hun vilde besørge nogle Ærinder først og spise Frokost hos en Konditor. Men da hun kom ned i Vognen, sagde hun strax: Gothersgade. Hun kunde ikke vente.
Sofie lyttede: "Nej, det var til Kammerherrens," sagde hun. De satte sig igen. "Nu er Klokken vist otte," sagde Sofie, saá paa Uhret. "Han kunde da gerne komme præcis." "Ja den er fem Minutter over ..." Nina gik ind i Spisestuen, rettede igen paa Bordet. Hvert Øjeblik ringede det nede i Porten, saa fo'r hun sammen og ventede. Men den ankomne naaede aldrig saa højt op i Huset.
"Hans Sal" har været overfyldt allerede for flere Dage siden. Saa maa da Størsteparten af de Nysgjerrige tage til Takke med at stille sig op paa Quaien udenfor Palais Bourbon. De staar der fra Klokken Tolv, skjøndt Mødet først skal begynde Klokken To. Stærke Delinger Politi trækker Kordon paa begge Sider og danner en Allée, gjennem hvilke Vognene kan kjøre ind.
Nok er det hans Skuldre kunde ikke bære det, og saa lukkede han Munden fast sammen om sine Skrig og lagde Nilens og Akerons Vande imellem Verden og sig Nej, der er god Mening i de tre Buster ..." William gik hen og tog sin Frakke. "Gaar De," spurgte Hoff. "Ja. Klokken er halvseks ..." "Er den det ja. Tiden gaar."
Naar Klokken lød i Porten, kunde de begge se op, deres Blik strejfede hinanden, blege og forkuede, som de sad. "Saa spiser vi," sagde Nina. "Jeg er ikke sulten." "Men det nytter ikke," hun standsede lidt, slukkede Lysene paa Klaveret, "han kommer ikke." Nina gik ind og tog den tredie Kuvert bort. "Kom saa," sagde hun. De satte sig til Bords.
Julius kom ind i Spisestuen med de pudsede Knive paa en Bakke og lagde dem ned. Klokken halvfem kom Julius ind for tænde i Ovnen, og Fru von Eichbaum spurgte: -Har De lagt i hos Herren? -Ja. -Tak. Fru von Eichbaum kom selv kun sjældent i sin Søns Værelse. Der var kun Indgang fra Trappen.
-Naa det har de s'gu gjort Ret i, sagde Bai, der smed Støvlerne af sig. Naa, det er jo din Fornøjelse. Fru Bai var glad over, hun havde faaet det sagt. -Frøken Jensen kom Klokken halv seks med Spaankurv og Moppe. Hun gjorde Undskyldning for #Bel-ami#. -Den er jo ellers hos Abels jeg lukker den jo ellers altid ind hos Abels.
Dagens Ord