United States or Mayotte ? Vote for the TOP Country of the Week !


Da Klokken slog Elleve, rullede Forpagterens Vogn for Døren, og nu maatte vi da høre op.

Paa Pladsen rangerer Ekvipagerne sig op som Kavalleriregimenter og danner en uigjennemtrængelig Skjoldborg omkring den hellige Bygning. Klokken halv Et kommer Ypperstepræsterne, le parquet ", de edsvorne, af Staten ansatte Vexelmæglere, hvis Antal aldrig maa overstige tyve, og som derfor ogsaa er saa lukrative Stillinger, at der tidt betales indtil en Million for et Agent-de-change-Patent.

Hun smilede igen: Hvor godt vi to dog altid forstaar at trøste hinanden, Isidor! Vi hører jo ogsaa begge to til den livsglade Slægt, Uldahl-Ege, lille! ... Men det er dog utroligt, saa vi bliver snakkesalige, naar vi skal i Seng! Klokken er straks halv Tolv! Bare lidt endnu? bad hun og trak ham med sig. Og de begyndte igen at vandre op og ned.

Jeg havde det meget rart. -Ja saa. -Vilsac var her. Hurtigt: Hr. Vilsac naar kom han? -Aa vel Klokken syv ... Han kom forresten for at sige Farvel. Han reiser. -Saa ... han taug lidt: Var han her længe? spurgte han saa med ét. -Hvem, kære Carl. -Vilsac naturligvis. Hvem ellers? -Et Par Timer, tror jeg ... -Naa ja ... han sværmer jo for Dem. Det siger jo alle.

De to Tanters Kur fordrede, at de var af Sengene Klokken syv, og de var præcise som et Domkirkeur. -Nu #maa# De op, sagde Tine. -Ja, kære De hvad er Klokken? Moderen elskede sin Seng og den Frihedstilstand at være i Natkjole. -Men nu maa De op. -Ja Endelig kom hun af Sengen.

Fra Klokken Elleve er alle Salene proppede fulde; man støder paa en Berømthed for hvert Skridt, man gaar. Og Alle har uhyre travlt; man skal ikke blot se hinanden, men ogsaa Billederne. Naar man Klokken Et, To samles til Frokost hos Ledoyen eller i Moulin rouge, maa man kunne sige sin Mening om alle Hovedværkerne og kunne give Salonens Fysiognomi.

Han begyndte at slaa den nye Løber op ad Trappen. Hammerslagene lød, mod det hule Træ, Slag efter Slag, op i Huset. Georg vaagnede paa sin Stol ved Døren og gik ind: -Klokken er to, sagde han og blev staaende paa Dørtrinet. Hans Excellence drejede Hovedet og havde halv skjult et Brev i sin knyttede Haand: -Bring mig Frakken.

Og han tog en Flaske Opium frem af en Skrivebordsskuffe og hældte nogle Draaber af den i sin Whisky for bedre at falde i Søvn ... Men næste Formiddag præcis Klokken ti sad Herredsfuldmægtig Seemann paa sin Kontorstol og indgød sine Medborgere Agtelse. Povl og Jørgen maatte frit lege og tumle, hvor de vilde rundt i hele Haven. Kun øverst oppe, umiddelbart omkring Huset, turde de ikke komme.

Nikola paa Verandaen, raadførte jeg mig med mit Ur, og da jeg opdagede, at Klokken endnu ikke var elleve, gik jeg en lang Tur for at overveje min Stilling. Der var mange Ting, som talte for og imod hans Tilbud. For det første talte det nu til Gunst for det, at jeg stod alene i Verden.

Ligtoget blev ved at gaa forbi, mens Klokkerne ringede. Nu kom de sidste. Det var to skrutryggede gamle Mænd i graa Vanter. Fru Brandt tog sine Øjne fra Spejlet: -Det er vel Frimurerne, som betaler, sagde hun. Jomfru Thøgersen stod endnu ude paa Stentrappen hos Kobbersmeden. Jomfru Thøgersen græd sine salte Taarer, hver Gang hun saá en Ligkiste. -Klokken er ét, sagde Fru Brandt.