United States or Belize ? Vote for the TOP Country of the Week !
Banekarlen havde faaet Mælkespandene bort fra Perronen og Sporet skiftet. Og Frøken Jensen stod der endnu, alene, lænet til sin Pæl. Lindes var hjemme. Gamle Pastor sad med Agnes i Dagligstuen, mens "Mo'er" saa' efter til Theen. Der var halv mørkt. Gamle Pastor kunde knap se Agnes, som hun sad ved Klaveret. -Synger du en, sagde han.
Moderen spillede til paa Klaveret. Inde i Faderens Stue blev de hidsigere og hidsigere, Toddyglassene blev fyldt og gamle Fangel svor. Morgenen kunde bryde frem, og Pastorerne spillede endnu. -Nu tager vi det sidste Spil paa Græsplænen, sagde gamle Fangel. -Ja, gør det, gør det, sagde Moderen. Pastorerne kom op fra Stolene lidt usikre var de paa Benene og de drog ind gennem Dagligstuen.
Er det nogen Platz for Fruentimmer hier? blev Majoren bekymret ved da de pludselig gennem hele Stuen horte Tine sige med sin hoje, glade Stemme nede ved Klaveret til Lovenhjelm et: -Nej Tak, Hr.
Ovre hos Fru von Eichbaum begyndte Klaveret at lyde igen, og Kammerjunkeren, der stod ved Vinduet og saá over paa de Dansende, sagde til Karl von Eichbaum, der var kommen over for at faa sig et nyt Glas Likør: -De, Eichbaum, skal vi Ogsaa gaa over og dreje os lidt rundt? Mens Oberstløjtnanten pludselig sagde til Mourier: -Men, kære Mourier, hvorfor er De egentlig ikke blevet Etatsraad?
-Og egenlig er det dog saa lykkeligt.... -Løjtnant, raaber Frøken Ida: De er #styg#. Gamle Pastor Linde sidder ved sin Bordende med foldede Hænder og nikker. -Skal vi saa sige Mo'er Tak for Mad, siger han og rejser sig. Der bliver en Skraben og Takken for Mad Stuen rundt. Inde i Salen er Agnes allerede ved Klaveret: der skal danses.
Nedenunder blev der valset, saa Frøken Frederikkes Makartbuketter gyngede, og gennem Dansetrinene og Musiken Pianisten slog i Klaveret, saa det hvæsede hørte man den opfarende Herres Skratten: -Damen fem Damer, Damen fem Damer.
Nina vilde ikke gaa ind til Sofie igen. Hun stillede sig hen ved Maskinen, gav sig til at vaske et Par rene Kopper af. "Men han har maaske slet ikke sagt Klokken otte," sagde Sofie. De ventede igen. Nina var gaaet ind, hun sad atter ved Klaveret. "Hvis han nu ikke kommer," sagde Sofie sagte. Nina svarede ikke, sad og pillede ved Lyset, hun havde røde Pletter paa Kinderne.
Hun græd, naar han gik ud, og hun var bange i Mørke. Hun havde en livlig Fantasi, holdt af at pynte sig ud med Slør og Blomster og spillede "Operaer" paa Klaveret. Det var et Ruskomsnusk af Melodier, som hun satte Ord til, mens hun spillede.
Saa jog en Vogn ud af Godsforvalterporten ned over Vejen, gennem Mulmet, som en Skygge. Alle Hunde fo'r halsende op ... Da de kom ned om Morgenen, gik Konferensraaden hen til Klaveret og lukkede det stille, mens han tog Nøglen til sig. Gamle Brandt var død. Alle Gæsterne spredtes, langt ud i Skoven og Haven. Frøken Rosenfeld sad ene med Ida paa sit Skød.
Naar Klokken lød i Porten, kunde de begge se op, deres Blik strejfede hinanden, blege og forkuede, som de sad. "Saa spiser vi," sagde Nina. "Jeg er ikke sulten." "Men det nytter ikke," hun standsede lidt, slukkede Lysene paa Klaveret, "han kommer ikke." Nina gik ind og tog den tredie Kuvert bort. "Kom saa," sagde hun. De satte sig til Bords.
Dagens Ord