United States or Tajikistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og han var vis paa, at der ikke var en eneste, som vilde vise ham tilbage ... Uroen nede i Salen var tagen til. Tilraabene blev stedse hyppigere: man brød ud i ironiske Bifaldsraab, og man afbrød ham med allehaande Spørgsmaal. Men han hørte det næppe. Han fornam blot det hele som en ubestemt Larm. Om den betød Bifald eller Mishag, det gjorde han sig ikke klart.
Et klart Maanelys laa paa Høiderne over den slumrende By, af hvilken kun et Par enkelte Tage naaede op i dets Region, tindrende med deres Smaaruder; høit over dem stod Krandsen af de steile Klipper, tættere og mere sammensmeltet end ellers, med bløde, dæmrende Former. Længst ude lyste Stenbruddene over Flodkrumningen, og jeg kunde skjelne det Sted, hvor vi havde tilbragt Dagen sammen.
Jeg havde endnu ikke faaet sat Punktum, før Corpus Juris raabte: »Skriv Nicolai!« og nu dicterede han saa hurtig, at jeg knap kunde følge ham: »Men Hendes Dyder »Er uden Tal, »Og ingen Lyder »Man finde skal. »Klart hendes Øie, »Lyst hendes Sind, »Frisk hendes Tale »Som Morgenvind.«
Saa viste der sig et klart Lys paa Væggen, og et Øjeblik efter traadte den samme Dværg, som havde ført os ind i Klostret, ind i mit Værelse, med en Fakkel i Haanden.
"Det kan jeg ikke sige; men det er muligt, at der er hændet noget vigtigt," lød Mandens Svar. "Han bad mig sige Dem, at De maatte komme straks." Jeg stod op og klædte mig paa saa hurtigt som muligt. Det var klart, at det ventede Bud fra Peking var kommet, og i saa Fald skulde vi sandsynligvis tage af Sted før Morgen.
Nu er min Ungdom forbi, og alt, hvad jeg i ti Aar skrev, skrev for at leve og skrev for at skrive, synes mig tidt at ligge for mig saa uendelig fjernt og saa uendelig klart. To stredes og Striden vil vel aldrig ende ganske i alle disse Ord: min gamle Slaegt og du, der kom i den, ny og fremmed. Du bar dens Navn med begejstret Hengivenhed. Du elskede den som jeg.
Et Øjeblik senere kunde jeg selv høre dem komme ned ad Dalen til venstre. Deres Stemmer lød ganske klart og tydeligt, og af den Grund sluttede jeg, at de ikke kunde være mere end hundrede Alen fra os. Nu kom det store Spørgsmaal: Vilde de opdage os eller ikke? Jeg kunde neppe trække Vejret af Spænding.
For at kunne gøre det med blot nogenlunde Sikkerhed, kræves der baade et solidt Plantekendskab og en klart arbejdende Fantasi, der ved Synet af en Etikette med et latinsk Navn nøjagtigt genkalder Billedet af Planten paa de forskellige Udviklingstrin, Det er selvfølgeligt meget vanskeligt, og det er da ogsaa en Trøst for os alle, at det vist er grumme faa Mennesker, der kan tumle med et saadant Fantasistof, og det er en anden og bedre Trøst, at Naturen er saa uendelig barmhjertig; naar Mennesken blot gør lidt og viser den gode Vilje, saa gør den Resten, saaledes at Resultatet i Reglen bliver godt.
Thi det stod ham nemlig klart, at de Dage vilde komme, da det simpelthen vilde blive paabudt ved Lov, det, han nu i Dag havde maattet snige sig til. Isidor ... lød det inde fra Soveværelset. Herredsfuldmægtigen var med et Sæt oppe af Sofaen og inde hos sin Kone: Hvad er der, lille Ven? spurgte han hurtig og mærkede, at han var mere nervøs, end han havde troet.
Jeg blev i høi Grad forbavset ved at se disse Rester af en ældre Kirke, som Ingen havde fortalt mig noget om. Det var klart, her var en Dobbeltkirke, en Kirke i to Etager med et fælles Chor og en Aabning i Midten, af samme Slags som Helligaandskirken i Visby, som jeg kjendte fra Herholdts Tegninger og Høyens fortræffelige Beskrivelse.