United States or Guam ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg er overbevist om, at de ikke noget Øjeblik er saa klare, som naar man trues med en voldsom Død. Jeg kunde lugte Træernes Harpiks. Jeg kunde se enhver Kvist paa Jorden og kunde høre den svageste Raslen i Grenene saa tydeligt, som jeg aldrig senere har lugtet, set eller hørt, undtagen netop i lignende frygtelige Øjeblikke.

Hvor hendes Tanker pludselig var klare. Det slog hende selv. Aa ja det galdt at have Mod, blot at have Mod saa kom det andet ... Og der var jo ikke saa længe til, man kunde tænke paa at faa ham gift. -Gift. Hun blev ved at holde paa denne Tanke, og hun begyndte at søge om en Brud til ham mellem dem, de kendte. Men hun fandt ingen.

Denne Mand og det maa være mig selv skal modtage vore Venner, tage imod deres Breve og sende dem tilbage til Peking med den Besked, at der skal blive taget Hensyn til deres Advarsel. Saa kan vi lige klare os. Men jeg er ikke bange for at gaa videre, og jeg vil smigre Dem med at sige, at jeg heller ikke tror, De er det." "Af alle de Mænd, som jeg har truffet, er De den koldblodigste, Dr.

Han stængede sin Taarndør og lod Fru Line og Isidor Seemann klare Vanskelighederne. Den Dag Forretningerne med Kreditforeningen var saa vidt i Orden, at man kunde overskue Situationen, sagde Herredsfuldmægtigen til Fru Uldahl: Maa jeg give Dig et Raad, Tante Line? Ja, gerne, min Ven ... Fuldmægtigen tøvede et Øjeblik ligesom uvis.

Den gamle hørte det derovre og stærkere kom Melodien. Moderens klare Røst lød over alle de andre: Hun lægger os paa Læben hvert godt og kraftigt Ord til Elskovs sagte Bønner, til Sejrens stolte Kor; er Hjertet trangt af Sorgen og svulmer det af Lyst, hun skænker os Tonen, som lette kan vort Bryst. -Hvor er 'et kønt, sagde Degnekonen: det er som hele Huset synger.

Vejene til Kapellet er ganske opblødte, og der er jo ikke et Menneske mere, man kender. Fru von Eichbaum hentede Prædikenerne, og Generalinden sagde: -Tak Du ... ja, man længes efter Petri om Sommeren. Der er ikke den klare Tankegang hos de andre. Fru von Eichbaum nikkede: -Kære, sagde hun: det er Roen, han har arvet fra Faderen.

Jeg er saa vant til at rejse, at jeg kan spore den rette Vej ved et tusinde smaa Tegn, Træernes Vækst, Bladenes Stilling, Jordbundens Beskaffenhed og meget andet, som De slet ikke vil lægge Mærke til. Nej, vær De blot rolig, jeg skal nok klare alle Skær."

Millioner af smaa Dyr vælter sig ud og ind imellem hinanden. I det klare Vand glider Fiskene langsomt frem og tilbage. Finnerne skubber Vandet til Side, og om de blanke Skæl fødes skinnende Perler. I Vrimmel falder en Stime Yngel ned mod Bunden. Røde Vandlus lyser som Morild, og lyssky Larver pupper sig ind. Andejagten er inde.

"De maa jo have Nogen at holde af, ikke sandt? Og nu har De kun Deres Mo'er slet ingen Andre. Deres Mo'er med hele Ritualet. De tør ikke rokke ved en lille Tøddel deraf, for saa er De bange for, at De skal blive drevet helt ud i det klare Oprør mod det hele. Er det ikke saadan omtrent, De tænker?" "Jo, det er vist det."

»Fra Hønsehusetudbrød Præsten, »og hvad« mere fik han ikke sagt, thi Præstekonen var som ude af sig selv af Glæde over at see os igjen, ja selv Emmy syntes at være kommen i en stærk bevæget Tilstand, og jeg saae endog en Taare blinke i hendes store klare Øie.