United States or South Africa ? Vote for the TOP Country of the Week !


Minna foer sammen og trykkede Haanden ind under Brystet, som om hun havde faaet et Stik. Jeg anede, at der i disse Ord maatte ligge en skjult Gift. Den Forestilling faldt mig ind, at jeg sad her som en Præst, der kjører med en Dødsdømt til Skafottet, og at det var en Politiofficiant, som sad dèr ligeoverfor mig.

Og Andrea Margrethe satte sig op paa Forsædet ved Siden af Corpus Juris, medens jeg maatte sidde alene paa det bageste Sæde. Det var ogsaa en Fornøielse! saa kunde jeg ligesaa godt være bleven hjemme og opgjøre Fattigregnskabet for Gamle. Præsten aabnede sit Vindue og raabte ud til os: »Hvad er det, Frederik? De skulde jo blive hjemme og hjælpe mig med Fattigregnskabet, og nu kjører De bort

Naar jeg da er færdig, kjører jeg endnu samme Dag med Jernbanetoget Kl. til Roskilde nei det er sandt, Examen ender jo først Kl. 4, nu vel, saa tager jeg med Aftentoget Kl. 7; Kl. 8 er jeg i Roskilde der skaffer jeg mig en Hest, og saa har jeg en mageløs Ridetour i den stille Sommeraften langs Roskildefjorden Skridt for Skridt rider jeg med tankefuldt Sind indtil jeg nærmer mig Præstegaarden, da sætter jeg pludselig i Galop: Alle fare til Døren ved det dundrende Hovslag, jeg svinger mig af Hesten og fortæller, hvordan det er gaaet mig, og saa siger jeg ja hvad jeg saa sagde, fik jeg ikke ret udtænkt, thi hver Gang jeg kom saa vidt, vendte mine Tanker om til Roskilde, hvor jeg bestiger Hesten, og atter rider jeg langs Fjorden og kommer til Præstegaarden og svinger mig af Hesten og saa atter tilbage til Roskilde og saaledes vedblev jeg at fare frem og tilbage og svinge mig paa Hesten og svinge mig af Hesten, indtil jeg tilsidst faldt i Søvn og drømte, jeg skulde springe paa Hesten i Gymnastiksalen; men hver Gang jeg skulde gjøre det afgjørende Spring, spændte Gamle og Corpus Juris Been for mig, saa jeg faldt og maatte forsøge forfra igjen med samme Resultat.

»Hvordan er det, Du kjørerraabte Frederik til mig, »bliver du ved paa den Maade, saa vælte vi.« »Jeg kjører, som jeg skal kjøre«, svarede jeg, »pas Du blot Dig selv«, og atter drev jeg det ene Slag efter det andet mod den ulykkelige Gamle. »Nicolai, De er jo ond mod Dyrene«, sagde Andrea Margrethe til mig.

»Fy Frederiksagde Andrea Margrethe, idet hun truede med Fingeren, »begynder De nu at sige Complimenter, saa faaer De ikke Lov at kjøre med.« »Hvad for Noget? kjører Du med, Frederikspurgte jeg forskrækket. »Ja naturligvis; hvorfor skulde jeg blive hjemme?« »Men Fattigregnskabet, som Præsten talte om?« »Aa det kan vente, til vi kommer hjem igjen.

Siden kjører man en Tour gjennem Byen. Pludselig drejer man om et Gadehjørne og ser saa for sig et Billede, der formelig giver Sæt gjennem En, saa fuldt er det af Liv, saa imponerende, saa festligt. Man rejser sig op i Vognen og spørger Kudsken, hvad det er. "Cannebiéren" lyder Svaret. Han har Ret; det er jo virkelig vor egen Cannebiére igjen. Og Marseillaneren har ogsaa Ret.

Man kan ikke blive træt af disse blaa Bugter, som man undertiden kommer saa nær, at man næsten kjører ude i dem, undertiden seer dybt nede under sig, fra Forbjergets romantisk brudte Skrænt, fyldte med Øer hist og her, og bindende dem sammen da dybtfarvede, blanke som et Spejl af Akvamarin, strækkende sig paa andre Steder aabent ud i lyse Flader, krusede fint som Strimmelen om en ung Pigehals, gyngende med Solblink, krydsede af Sejlere.

Om selve Jernbanefarten er der forøvrigt ikke videre at fortælle, og hvad skulde der vel ogsaa være at fortælle om en Jernbanefart, hvor man den ene Gang kjører akkurat som den anden? Vi tre Brødre vare alene i Coupéen: Gamle og Corpus Juris satte sig hver ved sit Vindue, ingen af dem lod til at være synderlig conversabel.

Den er saa at sige skrællet af Bjergsiden, som man har tilvenstre, naar man kjører op, og da den er saa smal, at to Vogne ikke uden Forsigtighed kunne passere hinanden, har man hele Tiden tæt tilhøire de gabende Afgrunde, der vel ere smukke og bevoxede med Skov, men hvis Bund Øiet ikke kan udspeide.

Desuden er der forskjellige Ting, man skal kjøbe; Ens Garderobe trænger til at indrettes paa det varme Klima. En Undersøgelse af Monacos Boutiker forøger den foreløbig med det Nødvendigste: en Solskærm og et Par blaa Briller; man tager sig et Bad og kjører saa op igjen. Men Eftermiddagsvisitten er uheldig.