United States or French Polynesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Damerne nejede, og Herrerne blev staaende bøjede. Hendes Højhed tog med Haanden om Gelænderet. -Maa jeg maaske vise Dem Slottet, sagde hun. Selskabet stod lidt generet ... En af Damerne fattede sig først og takkede.... -Vil De maaske gaa herop ad Trappen, sagde Hendes Højhed. De kom ind i Spisesalen. Hendes Højhed kendte dem fra Theatret og talte til hver med Navn.
Kun William glemte intet. Hans Kammerater kendte ham næppe igen. Der var kommet en Ro over ham, en Beherskelse, som slog dem. Han saá rask ud, holdt sig rank, den Hinde af Tungsind, som før havde ligget over hans Øjne, var ligesom bristet, hans Ansigtsfarve blev friskere. Han tog private Timer i Gymnastik, han trallede fra Morgen til Aften.
Axel havde forandret sig, saa Mikkel, han var bleven jævnere; men det var som havde al hans tidligere Urolighed samlet sig i Øjnene, de skød Straaler af Livsmod. Om Mikkel saa dog ikke vilde gaa med ind, bad Axel for tyvende Gang. Han kendte Mikkels Særhed men vilde ikke opgive Haabet. For at se Inger? Han maatte. De vilde saa gærne hilse paa ham. Bordet stod med Mad og Drikke . . .
Den kendte Livet. Vidste, hvad det var for noget Skidt. Og den nøjedes med lidt. Med ganske lidt. Ganske forsigtig skænkede han sig et Glas endnu og drak ogsaa det. Herregud. Hvor havde han dog ondt af den Ungdom. Hvor havde han dog ondt af den Ungdom.
Egentlig havde hendes Skjulthed altid pirret hans Nyfigenhed nu følte han det næsten som et Behov at komme til at se om bag hendes sagtmodige Væremaade se, om der kanske skulde findes en lille spillende og spydig Pigesjæl, som ikke hendes Nærmeste kendte ...
William kendte dem alle, han nikkede, koketterede med et Par Damer, slog ud med Haanden for at strejfe Minnas Kaabe. Han vekslede et Par Ord med Lund, som spurgte, om de skulde træffes om Aftenen. Det kunde være. I Boulevard-Theatret ... Det var en ny Chansonette-Debut. Lund havde set Damen i Ritters Hotel "Det skal blive morsomt at faa noget nyt," sagde William.
Nu skal jeg hente en Kop, Far! skyndte Clara sig at sige. Hun kendte Atmosfæren i Hjemmet og vilde afværge en Udladning. For Resten holdt hun mest af sin Fader, hvem hun lignede baade af Ydre og Indre. Og hun havde ofte trøstet ham og talt ham til Rette, naar han havde et af sine Fortvivlelsens Anfald. Baronessen saa interesseret nysgerrig fra den ene til den anden af disse to lykkelige Ægtefolk.
Hun talte om Rachel, som hun elskede, og om Kejserhoffet i Tuilerierne og om alle fjerne og besynderlige Mennesker, som hun kendte mens Moderen lyttede.
Men jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke Begæringen, hvis ikke Loven sagde: "Du må ikke begære." Men da Synden fik Anledning, virkede den ved Budet al Begæring i mig; thi uden Lov er Synden død.
-Halløj, raabte han igen og var oppe og fløj videre. To gamle Herrer havde ogsaa set til. -Op igen, sagde den ene, og han lo til Ida: det er Ungdommen. Alle de gamle Morgenherrer skulde snakke med Ida, naar der var blot et Ord at lægge ind; og Ida nikkede: -Ja, Hr. Herredsfoged, sagde hun; hun kendte dem alle, de gamle Herrer.
Dagens Ord