United States or Germany ? Vote for the TOP Country of the Week !
Naa, Frøken Jensen, saa ønsker vi vel hinanden Glædelig Jul, sagde "Gamle Pastor". Katinka gik ud af Laagen med Huus. Bai blev lidt tilbage med Kiær, saa de to gik alene henad Vejen. Solen laa over de blankglitrende Marker; hist og her ved Gaardene havde de Dannebrog ude paa Flagstængerne i den høje Luft. Rundtom drog Kirkegæsterne hjem i Flok.
Katinka syntes, at "de Mænd" var det forunderligste af alt i Verden. Og Marmorbordet, som var blevet købt paa en Auktion, og hvor de "fine Ting" stod i symmetriske Rader: Sølvsukkerskaalen med Kanden og Sølvbægeret, der var en Hædersgave fra Lauget.
Fru Bai lagde hvide Stykker over Møblerne og laasede ind til Kontoret. -Kan jeg slukke, sagde hun. Og hun slukkede Lampen. Hun kom ind i Sovekamret, satte sig foran Spejlet og løste sit Haar op. Bai var i Underbukser og bad om en Saks. -Pokker saa du bli'r mager, sagde han. Katinka lagde Frisérkaaben om sig. Bai kom i Seng og laa og snakkede.
Thora satte hjem gennem Gaden som den vilde Jagt, fulgt af alle de unge Herrer. Hele Byen fik Lov at høre, naar Thora Berg gik hjem fra Selskab. Katinka holdt mest af Thora Berg. Hun beundrede hende og fulgte hende altid med Øjnene, naar de var sammen. Tyve Gange om Dagen sagde hun hjemme: -Det har Thora sagt.... Egenlig omgaaes, gjorde de ikke meget.
-Og som man saa vil længes, sagde hun. Hun græd længe med Ansigtet i Hænderne. Saa lod hun Armene falde ned paa Bordet. Hun saa' paa Katinka; den dejlige Kone sad bøjet frem med Hænderne i sit Skød; langsomt løb Taarerne ned ad hendes Kinder. -Hvor De er god, sagde Agnes og rakte sig over mod hende ... Dejlige Kone.... I den Uge, som kom, rejste Agnes Linde. Familjen Abel var et rent Dueslag.
Jeg skulde vel gere dig Selskab ikke? Enkefruen blandede sig aldrig i Stridighederne. Hun vidste, det maatte dog til, mens Papillotterne blev sat i Haaret. Hun gik stille rundt og lagde Kyllingernes Tøj sammen. -Man bli'r s'gu træt af den megen Jubileren, sagde Bai. Han var ganske stiv i Benene, mens de gik. Katinka svarede ikke. Tavse gik de hen ad Vejen hjem. Det var hen i Foraaret.
Svendsen sang igen derinde med en tyk Stemme: Oh, min Charles, send mig dog et Brev Hvorhen du altid skrev Og der blev klirret med Glas: Stille, raabte Kiær ... Stille I Gamlinger Katinka havde ligget noget i Blund og vaagnede op. Det var Bai. -Det var den Højtidelighed, sagde han. Han var højmælt af mange Toddyer. -Er de taget bort? sagde Katinka. Hvad er Klokken?
-Jeg blev i det Tonen var lav til #hun# gjorde det forbi. -Fordi #hun# holdt af mig. Katinka lagde sin Haand sagte kærtegnende ned paa hans, som han støttede stærkt mod Bænken: -Stakkels Huus, sagde hun blot. Og hun sad og klappede hen over Haanden, sagte og mildnende: den Stakkel, hvad han havde lidt. De sad saadan, nær hinanden. Middagsheden dalede ned over den lille Søs Vand.
-Goddag, sagde Katinka og rakte hende sin Haand, der brændte. -Naa saa den er saa klejn, sagde Madam Madsen. -Ja, Katinka vendte Hovedet lidt paa Puden: Jeg har det ikke saa godt. -Nej-j ... det ku' man ikke kalde det, sagde Madam Madsen vredt. Hun sad og saa' paa Katinkas magre Ansigt i Mørke. -Og det skriver sig fra Smausen, sagde hun. -Det var vel lidt for meget....
Det var et meget fint fileret Sjal med gyldne Traade i, et stort et, som kunde pakkes sammen til ingenting. Katinka blev ved at staa med Sjalet. Hun var saa glad ved det. Hun havde haft et ganske lignende, og det var hun for et Par Uger siden kommet for Skade at brænde.... -Men dette var meget finere.... Og hun blev ved at staa med Sjalet.
Dagens Ord