United States or Kosovo ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der maatte ingen komme ind til Katinka. Han skulde have fuldstændig Ro. Madam Madsen fra Kroen kendte den Historie. Men man ku' vel muntre hende, sku' hun tro, saa hun ikke laa der og gned Øjnene i Mørke. Madam Madsen kom ind til Sengen. Der var mørkt med nedrullede Gardiner. Hvem er det, sagde Katinka fra Puderne. -Det er mig, sagde Madam Madsen. -Madam Kromadsen.
Som en mørkere Plet i Taagens Graa laa Røgen en lille Stund, og løste sig saa. Paa den Side Aaen blev der pløjet. Græstørven skrælledes op i lange Furer bag den sindige Plov. Katinka kom hjem. Mølleren havde været der, eller Forvalteren fra Kiærs. -Rask Fyr, du, den Svendsen, sagde Bai til Katinka. Svært oppe i alting, rar Fyr, du.
Katinka aabnede Døren til Kontoret, og de kom ind til Træet. De gik omkring og saa' paa deres Ting, takkende og halvgenerte. Frøken Jensen hentede smaa Silkepapirspakker frem fra Spaankurven og lagde dem rundt paa Pladserne. Marie-Pige kom ind i hvidt Forklæde. Hun gik rundt med sine egne Presenter i Favnen og følte paa Genstandene rundt i Krogene.
Vintersolen stod lys ind ad Vinduerne mod de hvide Vægge. Gamle Linde talte om Hyrderne paa Marken og Menneskene, som var idag en Frelser fød, med tarvelige stilfærdige Ord, saa der dalede som Enfoldighedens Fred ned over hans Kirke. Katinka blev i Julestemningen, mens Offertoget gik op om Alteret i en lang Marsch.
-Fruen skulde gaa i Seng, sagde Marie. -Det kan vente.... -For de Æderes Skyld. Marie slog med Køkkendøren, saa det fór i Katinka. Der blev kun et enligt Lys midt paa Spisebordet ... Det saa' trist ud i Halvmørket, det store uryddelige Bord. Katinka var saa træt; hun maatte sidde her lidt i en Krog, til hun samlede Kræfter. Marie gik fra Køkkenet til Kontoret og slog med Dørene....
-Ja, jeg har det ogsaa godt. Hun nikkede uden at aabne Øjnene og laa stille igen, i Solen. -Imorgen vil jeg op igen, sagde hun. -Det kan jo Fruen.... Katinka vendte sig om mod Vinduet: Det er som om det var Sommer, sagde hun. -Hvis jeg maatte komme ud imorgen.... Hun blev ved at tale om det: Om hun kunde komme ud. Ned i Lysthuset til Hylden.
Hvor de muntrede sig derinde ... Det maatte være Svendsen, der sang.... Katinka lyttede efter Stemmerne i sin Krog og saa' efter Marie, der gik gennem de oplyste Døre med Glas og Flasker.... Saadan vilde det ogsaa være, naar hun en Gang var borte og glemt.... -Marie, sagde hun. Hun forsøgte at rejse sig og gaa men hun greb til Væggen og kunde ikke.
-Pyh, sagde den smækre Togfører med de indiskrete Unævnelige, at føre Tog igennem i disse Feriedage ... Forsinket tredive Minutter.... -Paa Svedning staar 'en, sagde Bai. Katinka saa' ned ad Vognene. Der stak et forsvedt Hoved ud af hvert Vindu. -Ja, sagde hun. At de Folk vil rejse? Togføreren gav sig til at le. -Ja, sagde han: dertil er jo rigtignok Jernbanerne.
Frøken Jensen var kommet meget paa Stationen de første Uger efter Dødsfaldet. En Kvinde hjælper, hvor hun kan, sagde hun paa Møllen. -Ja, sagde Møllerens Frue. Frøken Helene strakte Benene fra sig og saa' paa sine Filttøfler. -Og den kære Katinka Frøken Jensen kaldte hende Katinka efter hendes Død har forvænt ham. Lille-Jensen tog et Slags Over-Opsyn paa Stationen.
-Jeg falder for Frøken Jensen, sagde han. Hans Stemme slog over, som om den var hæs. Frøken Jensen tænkte endnu paa det Kys, da hun var kommet hjem i Seng til #Bel-ami#. Katinka støttede sig i Tanker lidt til den radikale Student. Gæsterne var borte. Frøken Agnes stod i Salen og saa' sig om paa Valpladsen.
Dagens Ord