United States or Trinidad and Tobago ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Lady Katherine er i Familie med min Tantes Mand, Lord Merrenden. Men jeg kender hende ikke." Jeg tror ham ikke hvordan skulde han faa mig at se igen unge Mænd siger saa meget Vrøvl. "Jeg kommer derover paa Onsdag for at se, hvorledes De har det," sagde Hr. Carruthers. "Vil De saa ikke nok være hjemme?" Det lovede jeg, at jeg vilde, og saa gik jeg ovenpaa.
Jeg var saa drillevorn, som jeg kunde være sympatisk optaget af gamle Bartons lange Historier, og jeg saá kun en Gang imellem paa de to andre gennem mine Øjenvipper medens jeg talte paa den pæneste, ærbareste Maade, saa jeg er sikker paa, at selv Lady Katherine Montgomerie en af vore Naboersker vilde have syntes godt om det.
Barton og Lord Robert kom ind i Stuen. Ved Bordet var der en trykket Stemning med mange Pauser, og Lord Robert saá mere højtidelig ud end nogensinde. Hans Hænder har saadan en smuk Form men det har Hr. Carruthers' ogsaa. De ser begge ud som Gentlemen. Før vi var færdige, blev der bragt et Brev ind til mig. Det var fra Lady Katherine Montgomerie.
"Vi véd nok, at Fru Carruthers havde nogle besynderlige Ideer," sagde Lady Katherine stift, "men jeg haaber, Evangeline, at De nu selv er fornuftig nok til at forstaa, at saadant et et Klædningsstykke slet ikke er sømmeligt." "Men hvorfor dog, kære Lady Katherine?" sagde jeg, "De véd ikke, hvor den er klædelig." "Klædelig," næsten skreg Mary Mackintosh.
Jeg gjorde mig Umage for at være ganske ligegyldig; men jeg var frygtelig nervøs, da Lord Robert kom ind i Stuen. Han saá saa smuk ud, saa fiks og rank og smidig! Lady Katherine var frygtelig stiv imod ham; det vilde have taget Modet fra de fleste Mennesker, men det er det dejlige ved Lord Robert, han er saa fuldstændig sans gêne .
Det vakte straks den Beslutning hos mig, at jeg vilde forandre alt det. "Lady Verningham var saa venlig at indbyde mig til at tilbringe nogle Dage hos hende, da vi forlod Tryland," sagde jeg stille. "Aa! saa bor De her! Jeg var ovre paa Tryland i Forgaars. Jeg fik en omhyggeligt udarbejdet Indbydelse fra Lady Katherine til at 'spise til Middag og sove roligt', der var ikke stort Selskab.
Det synes jeg nu var en latterlig Grund, for Fru Carruthers sagde, at alle unge Mænd kendte Folk, som man ikke brød sig om at kende og at det var dumt at gøre Væsen af det for de kunde ikke gøre for det thi de vilde kede sig, hvis de var saa gode som Guld, ligesom Pigebørn. Men jeg tror, at Lady Katherine tænker anderledes end Fru Carruthers, og Døtrene er lige saadan.
Jeg antager, at det er, fordi de ikke kan tage Brandmaleriet og Bogbinderiet med ind i Dagligstuen. "Vil De ikke spille noget for os?" spurgte Lady Katherine i en klagende Tone. Det er øjensynligt ikke tilladt ingenting at bestille, jeg rejste mig og gik hen til Klaveret.
"Det er ikke det, kære Barn," sagde Lady Katherine i en alvorlig Pligttone. "Jeg jeg synes ikke, at en saadan Natkjole er passende for en ung Pige." "Aa, men jeg er meget stærk, og jeg bliver aldrig forkølet." Mary Mackintosh holdt den op med et strengt misbilligende Ansigt. Den har naturligvis korte Ærmer med rynkede Valenciennekniplinger og er af fint, smukt broderet Kammerdug.