United States or Bosnia and Herzegovina ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ida gik Damer og Herrer forbi og de lysende Træer; hun vidste, at nu var Karl drejet om Hjørnet og gik bagved hende paa Gangstien slængende behageligt, med Stokken i sin Arm og Idas Ryg foran sig, saadan i køn Afstand: dette var s'gu den bedste Cigar, han fik hele Dagen, sagde han hver Morgen til sig selv.
-Her er Kavalleriet, sagde Karl. Admiralen kom bagest, med noget i sit Ansigt, som "fulgte" han fra Frederiksberg en højtstaaende Vaabenfælle fra Landetaten.
Og hun drak, til Bunden, med Øjnene fæstede paa hans Ansigt. ... Karl var gaaet. -Tak, jeg vil blive lidt, havde Ida sagt. Nu var hun ene. Hun havde ingen Tanker i sit Hoved. Hun vilde kun være ene, naar hun tog sin Kaabe og sin Hat og naar hun gik. Men da hun kom ned paa Gaden, næsten løb hun.
Men Karl hørte det vist ikke, for han blev kun ved at se ind i Lysene, til han smækkede med Tungen og sagde: -Men man bli'er vel vunden for Samfundet. Admiralen og Hr. Mourier brød op og gik ned gennem Gangen og Køkkenet, hvor Admiralen kom til at vælte et Skærmbrædt. -Sikke no'et Skidt, sagde han. -Men de skjuler Ildstedet, Admiral; lo Hr. Mourier.
Da Karl fulgte Fru von Eichbaum tilbage til Portaabningen, sagde hun: -Jeg synes virkelig, det er rart, at Du har den lille Brandt her ... saa kan I da altid veksle et Ord. Farvel, Karl. Idet Karl gik op ad Trappen, kom Ida ud ad Kontordøren: -Har De saa tænkt paa'et, Frøken Ida, sagde Karl. -Paa hvad?
Men saa stod da ogsaa Hjemmet. Fru von Eichbaum blev ved at sidde foran Skrivebordet: -Det var godt, det havde været Regningen fra Cohn at Charlotte saá, det var den. -Men Karl faldt nu virkelig til Ro maatte man haabe, ude paa sit Kontor. Fru von Eichbaum rejste sig og satte sig hen til sit Sengeomhæng. Hun havde et andet Udtryk, et mer fortænkt og ældre, naar hun saadan sad, arbejdende og alene.
-Naa, sagde han langtrukkent: saá er det kriminelt. -Det er en slem Lømmel, mumlede Karl, da Parret var forbi. Han blev siddende og stirrede stift paa Spidsen af sin Cigar, til han sagde som En, der har opgjort et ulysteligt Regnskab: -Naa, hun holder s'gu nok Bøtte. Men han blev alligevel siddende tavs, med et Udtryk, som Cigaren ikke smagte.
Han gloede videre op i Solen, medens han sagtens grundede over, hvad det "saa skulde blive til". Ida gik inde i Køkkenet og hjalp til. Hun gik og tænkte paa Karl von Eichbaum: der var nu heller ingen, han havde at holde sig til saadan. Før havde han jo haft Herman Reck. Men nu havde han jo osse nedsat sig, i Aalborg, og var ikke hjemme mer.
De drak alle fire og saa skulde de skifte Plads, da Karl, der var saa kaad og glad, begyndte at snuse op og ned ad Ryggen paa Tanten. -Naar er Tante begyndt at bruge Patchouli? -Ja, sagde Generalinden, der ogsaa begyndte at lugte urolig til sine egne Ærmer: jeg begriber ikke, Du, men der hænger no'et ved mig den hele Dag.... -Kære, sagde Fru von Eichbaum, ogsaa ved mig. Det maa være fra Kate.
-Her er s'gu dejligt, sagde Karl, der kom til Sæde og huggede i Frokosten, mens Ilden bagte hans Ben. Ida sad og lo: -Nu har Du det godt, sagde hun. -Ja, sagde Karl, der dyppede ristet Brød i sit Æg og saá ud over Bordet og over mod hende: -Dette er det bedste Maaltid paa Dagen.
Dagens Ord