United States or Eritrea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Julius meldte, at Theen var inde; men Generalinden sagde: -Vi venter Admiralen. Admiral Schleppegrell gik efter Kaffen i "Athenæum", mens han lagde Vejen baade frem og tilbage gennem Østergade et Par Gange, og han kom ikke tilbage indenbords før paa Slaget. Men Julius sagde: -Admiralen er i Gangen.
-Ja, sagde Berg ... ja ... Han tog ikke Øjnene fra Asta: Og hende skulde du ikke elske, sagde han til sig selv ... Ja, Fruen kender Gerster? sagde han. -Ja sagde den lille Frue det er en Ven af min Svoger; hvorpaa hun blev helt borte i Forvirring og ikke mere oplod sin Mund, til de rejste sig fra Bordet. Kaffen blev baaret om i Dagligstuen under »Tak for Mad« og Støjen.
Hvorpaa hun rolig vendte sig om mod Pigerne, der stod afventende ved Buffeten: Ja, saa kan I godt servere videre, Olga og Marie ... Satan til Kone! mumlede Hofjægermester Palle beundrende Hvor har hun den Verden fra! I Havesalen og de tilstødende Dagligstuer serveredes Kaffen. Alle Kroner og Lampetter var tændt.
Derinde bor vor Logerende, et meget net Menneske, men han ryger evig og altid. Ryger De ikke ogsaa? De maa endelig ikke genere Dem, det smager saa godt til Kaffen, siger de. Vi har nemlig Logerende, ellers kunde vi ikke beholde denne Leilighed, forstaar De nok, og naar man en Gang er godt vant men det har sine Ulemper. Som nu denne Tobaksrøg.
Saa kom Folkene ud af Avlsporten i en lang Rad, og Forvalteren kom over og sagde "Godmorgen" og fik Kaffen rakt ud paa Bænken, med det friske Brød. -Men der var no'et at ta'e af, sagde Ida. Hun kunde ikke faa Poserne store nok og langt nok til Bunden. -Naa, sagde Josefine: her bli'r de vel ogsaa fodret. Døren gik.
Saa vendte han stille tilbage til sin Plads, og lykkelig, med Øjnene op i Egen, lyttede han til hendes Søvn. Da Marie-Pige vækkede dem med nogle vældige "Hejda" til Kaffen, havde Bai sovet Ærgrelsen væk med den gamle Portvin. En Cognac gør godt i det Grønne, sagde han. En lille rar Cognac i det Grønne. Til den lille Cognac kunde Bai igen et Stykke Pundkage. Bai var en stærkt forbrugende Natur.
Alle var flyttede, og Lejren havde ganske forandret Karakter. Det er ikke Fangstdag, alle er hjemme. Davids Svigermoder skænker Kaffen rundt til os. Vi tager den, liggende paa Maven, og mens der drikkes og ryges, snakkes der om, hvad der falder de forskellige i Munden. Det haster ikke med at komme op i Dag; Søvnen var kun tynd i Nat.
-Gud være lovet, sagde Generalinden om Søndagen ved Kaffen: vi er en normal Familie ... Dagen efter Restaurationbesøget kom der et lille Brev fra Erhard, den næste Dag endnu et; og et Par Uger efter svippede hun for første Gang herind ad Døren til de to Stuer ved Volden halvt forskræmt og halvt nysgerrig som en Kanariefugl, der har faaet et nyt Bur.
Men undertiden, naar han efter Taflet med et "Velbekomme Mis" kyssede hende paa Kinden, kunde Hendes Højhed et Nu skælvende trykke sig krampagtigt ind mod Broderens Skulder; og Arveprinsen saa' efter hende, mens hun gik over Gulvet og stille skænkede Kaffen og bragte den til Hans Højhed Hertugen.
Hun sad og saa' paa Katinka med taareblændede Øjne. -Og saa alene ligger De, sagde hun. Fru Abel vilde sende sin Louise-Ældst. -Hun er som en Diakonisse, sagde hun, den Ældste ... en Diakonisse.... Louise-Ældst kom om Formiddagen og gik rundt paa Taaspidserne i hvidt Forklæde. Katinka laa hen, som hun sov ... Louise-Ældst dækkede Frokostbordet og tragtede Kaffen.