United States or Grenada ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg faar straks at vide, at det er et Par Husmænd langvejs fra, som er kommet for at købe Hingsten til deres lokale Forening ... Hvis a' vi da ells kae blie enige. De er tørre og senestærke med brunrøde Kinder og grove Hænder. Neglene paa deres Fingre er sorte og slidt langt ind. De ser ikke paa mig, da de giver mig Haanden.
Men han sagde til dem: "Giver I dem at spise!"Men de sagde: "Vi have ikke mere end fem Brød og to Fisk, med mindre vi skulle gå bort og købe Mad til hele denne Mængde." De vare nemlig omtrent fem Tusinde Mænd. Men han sagde til sine Disciple: "Lader dem sætte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver." Og de gjorde så og lode dem alle sætte sig ned.
Derfor hedder det: "Vågn op, du, som sover, og stå op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!" Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise, så I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde. Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er.
Alle de til mig... Han fik dem og bredte Sedlerne ud, en for en, paa Sofaen til en Vifte, og glattede paa dem og gik fra, og saá paa dem. Munden stod ikke paa ham. Hvad han skulde købe, hvad han vilde forære ... for alle Pengene. Han delte Sedlerne af i Partier det til den og det til den. -For de Penge faar man da nok en Kjole til Mo'er ... af Silke.
Din Mo'r kan jo ikke vænne sig til saadan at købe alting. Og det er jo saa rimeligt, hun som kommer fra saadant et Hus som "Længen" ... -Ja, sagde Ida: det er jo det, der er saa svært for Mo'r. Og saa vilde det gøre hende saa ondt, naar hun vidste at alle de derhjemme glemmer hende. Tak. -Aa Gud, min Pige, sagde Fru Lund: hvem skulde vel være nærmere end de, der har holdt saa meget af din Fa'r.
-Ja, sagde Frøken Petersen, i Formiddag er her roligt. Man hørte ingen anden Lyd end Doktorens Skridt paa A, der kom og gik, kom og gik, paa sin evige Vandring. -Naa, Godnat, sagde Ida. -Godnat. Ida gik op. Hun trak det grønne Gardin for Vinduet og lukkede Lyset ude. Men hun kunde ikke sove. Hun var saa lys og saa let i sit Hoved. Hun laa og tænkte paa, hvad Tøj hun vilde købe sig nu til Vinter.
Men dette siger jeg eder, Brødre! at Tiden er kort, for at herefter både de, der have Hustruer, skulle være, som om de ingen have, og de, der græde, som om de ikke græde, og de, der glæde sig, som om de ikke glæde sig, og de, der købe, som om de ikke besidde, og de, der bruge denne Verden, som om de ikke gøre Brug af den; thi denne Verdens Skikkelse forgår.
Han fik sig klædt paa. De skulde ud at se paa Gravsten. Bai vilde købe Katinkas Gravsten i København. Han havde været hos tre, fire Stenhuggere og havde ikke kunnet bestemme sig. Kiær var lidt utaalmodig over at skulle drage rundt med ham mellem alle de Sten. -Det er jo smukt af dig, gamle Ven det er jo meget smukt af dig.... -Men hun ligger s'gu lige godt.
Saa snart Karavanseraiet var skjult af et Hjørne af Bjerget, kaldte Nikola mig hen til sig. "Om nogle Minutter," sagde han, "har jeg i Sinde at skynde mig af Sted til en Landsby, som ligger borte fra den banede Vej nogle Mil mod Nord. Jeg hører, at de har Kameler at sælge dér, og det bliver rent galt, hvis jeg ikke kan købe en og en rød Sadel med Sølvbeslag, før det bliver mørkt.
Men ude midt paa Sundet Solen skinnede langt ned i den grønne Sø, Kysterne laa lyse og sommervenlige for og bag da saa Axel i Vejret og smilede, han kunde ikke holde sig længere. Han begyndte at fortælle, om Inger, om hvordan de skulde have det, han vilde købe en Herregaard! Nu med det første skulde Skatten endelig hentes . . . Inger . . .