United States or Isle of Man ? Vote for the TOP Country of the Week !
Rundt om, over Bordet, blev der talt om Pigebørn og Opdragelse. -Ja, ja, Fru Friis sukkede. Opdragelsen var en Kunst ... Hvem kendte nu tildags sine egne Børn? sagde hun, mens Fru Ekberg gentog at det var et Studium, og Fru Jürgens sagde: Fortrolighed bare Fortrolighed, kære; og Konferentsraadinden saa' med sit glade Ansigt henover sine Døtre og sagde: -Man kender da vel sit eget Kød og Blod....
Der var Øjeblikke, hvor Adolf, der i det Hele taget var anlagt til at beundre, var helt »borte« over Spenners Geni for Forretninger. Konsortiet havde i Stilhed trængt til en stor Prioritet. -Asta du blir forkølet ved at sidde ved det Vindu. Det var Fru Heltz, der raabte fra Dagligstuen, hvor hun arbejdede ved Lampen med Fru Jürgens, ind i det mørke Kabinet til Asta, der sad ved et aabent Vindu.
Fru Jürgens raabte op, og Konferentsraadinden og Fru Knudsen var saa ivrige som Børn: Hva' for et Numer? hvad sagde hun for at Numer? sagde Etatsraadinden.
Etatsraadinde Knudsen, der var lidt døv, og som først nu var kommet rigtig paa det klare med Samtalen hidtil havde hun indskrænket sig til at nikke glad ned til Konferentsraadinden hver femte Minut sagde, at de hørte, de læste de fik for meget at vide.... -Og danser for meget, sagde Professor Jürgens ned over sin Tallerken. Man serverede en Oksetunge i Madeirasauce med Trøfler og Hr.
Fru Jürgens blev staaende hos Konferentsraadinden, lænet til sin Mand: -Ja, sagde hun, jeg har faaet Lov til at beholde ham.
-Ja den Sidden bukket sagde Konferentsraadinden, nede fra sin Bordende. Den er en Ulidelighed ... Den er det, der gi'er den megen Blegsot.... -Nej, sagde Fru Jürgens, vi Nakskovere Emma, hun løftede Glasset mod Husfruen. Paa Nakskov, Anna, raabte Konferentsraadinden ned til Fru Knudsen: Paa den gamle Tid, Anna. -Ja paa den Tid, sagde Fru Knudsen og nikkede.
Fru Jürgens brugte Talemaader som en holbergsk Pernille, var i Selskab udskaaret, saa hun regelmæssig i sidste Nu, før de tog afsted, maatte hjælpe efter med et Kniplingslommetørklæde, og var en Mønstermoder for syv »Drenge«, hvoraf den ældste var Rus iaar. -Maaske er det Zenith for Herrerne, sagde Fru Ekberg. -Naa, mine Damer, sagde Dr. Friis. De har saamæn ogsaa lært at konservere Dem.
-Naa, saa er da ogsaa den Fest forbi, sagde hun. -Der er saamæn ogsaa snakket nok om det, sagde Fru Jürgens. Asta sad stille bag Gardinet. Strømmen gød sig forbi Trin og Stemmer og Latter ... Hun bøjede sig frem, fangede de enkelte Ord og nu Herlufs Navn Gang paa Gang hans Navn. -Ja det var gaaet godt ... det var gaaet godt; hendes Hoved sank ned mod Karmen.
De drak alle tre: Jo, sagde Fru Jürgens og satte Glasset resolut ned, vi kunde tumle Springfyrene. Hun slog en Brødkugle over paa Professoren: Han husker Skovballerne, sagde hun og lo. Hun blev ved at tale om Nakskovtiden, Etatsraadinden hørte kun det halve, men sad og smilte: Ja, ja, Frederikke, du var nu altid det muntre Blod, sagde hun.
Ja, Frøken Asta, sagde han og saa' mildt til det første Glas Sherry: Fyrre det er Zenith ... man forstaar et godt Bord, man har gjort Erfaringerne, Damerne forkæler En ... Sundt svælgede i Herlighederne ved at være fyrre. -Ja, ja, raabte Fru Jürgens leende. Sundt kender Fadene.
Dagens Ord