United States or Republic of the Congo ? Vote for the TOP Country of the Week !


Saa en Gallerisal med moderne Mesteres Billeder og mørkt resedafarvede Fløjlsdivaner, bag Dansesalene Buffeter med Champagnen i Krystalkaraffer, friske, glacerede Jordbær, mægtige Sølvopsatser, Kandelabrer og graahaarede gamle Tjenere med Knæbenklæder og Silkestrømper, Alting druknet i Luxus, Fornemhed og Pragt. De Graadige gaar i Begyndelsen omkring og kigger paa det med store Øjne.

Naar en ivrig Batignollesmand med en Svada uden Ende lokker Publikum til at betragte hans Maskine til at udhule Roer, saa neutraliserer Potel paa den anden Side af Fortovet hans Veltalenhed med Pærer saa store som Græskar, Druer af Dimensioner som Aprikoser, friske Jordbær og Ferskener.

Hver Dag i Middagsstunden skulde Tine ned og se, om Roserne sprang ud. Det var de vilde Roser om Moderens Lysthus' hvide Søjler. Jo, de kommer nok, sagde hun. -Ifjor kom de ikke, sagde Moderen, og da havde vi heller ingen Jordbær. Roser og Jordbær, de skulde til paa Moderens Fødselsdag. -Ja, ifjor, sagde Tine, det skyldtes bare Kulden.

»Nu skal vi ned i Mælkestuen denne Vei hold Dem godt fast i Rækværket, Trappen er steil« men selv løb Andrea Margrethe ned af den saa let, at hun var heelt nede, medens jeg endnu stolprede paa de øverste Trin. Dernede stod det ene Mælkefad ved Siden af det andet min Tanke druknede i et Ocean af Tykmælk, oplagt Mælk og Jordbær med Fløde.

Saa hørtes der fra Alléen Sang, den lød saa skært og foraarsmættet imod dem. -Aa, det er Tine, sagde Moderen. Og hun slog Vinduet op. Blussende kom Degnens Datter løbende: -Aa, jeg #maatte# herned, det er de første Jordbær. Mo'er har plukket dem i Aften; og hun rakte de røde Bær op imod Karmen: -Dejlige Kone, sagde hun. Og Moderen bøjede Ansigtet ned mod Bærrenes Duft.

Skovfogdens Børn bragte hende Jordbær, de plukkede i Skovene, og Ellen beholdt dem hos sig. De legede sammen, de lo ad ingenting, de flettede Ringe af Mælkebøttestængler; og Børnene fortalte hende om den blissede Ko, som havde kælvet.

Jeg traf Lis inde i Skoven, hvor hun gik og ledte efter Jordbær, og jeg fortalte hende, at herude paa Gærdet luede de frem mellem hvert eneste Græsstraa hede af Solbranden. Vi har spist os mætte. Saften tørkner paa vore Læber. En Græshoppe springer op paa hendes Ansigt. Hun skubber til mig, og jeg ser op. Et Øjeblik bliver den staaende paa hendes Pande og springer saa videre.

Saa langt Aaret er, staar Alting i Flor. Lunden er altid grøn, Engen pynter sig ved Juletid til Fest med friske Violer, der gror modne Jordbær ved Grøftekanten i April, og store, favnehøje Nerier staar som Alléetræer og drysser deres Purpurblomster ned over Vejene.

I dette Palais serverede han sine fem hundrede Gjæster friske Jordbær, forskrevne fra Alverdens Sollande, Stører fra Rusland, Fuglereder fra Indien og Vildsvineskinke fra Ungarns Skove. Og ikke nok dermed; efter Bordets Overraskelser bragte Kotillonen en ny, om muligt endnu større.