United States or Solomon Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
De sad trøstig i Baaden og omfavnede deres Bylter, Jakob saa til sine Træsko, hvor den ene Gjord var sprungen, jo det var paa Tide. Men de havde ikke straks Held med sig, det blev dem forment at komme ind paa Slottet den første Dag, saa at de maatte søge Herberge i Byen.
Han er ... han er død, stammede Pigen og stak i Graad. Er han død? Ja ... han døde ... her for en Time ... siden. Hvor er Madam Henriksen? Hun bad mig ... se ... at faa Herrerne ... af Sted igen ... Nils blev sprutrød: Sig, at vi vil tale med hende! Jo ... Vi gaar ind paa Kontoret. Jo ... Pigen forsvandt skyndsomst.
Det var jo i et Brev og Bogstaverne ligner hinanden mine Øjne er heller ikke saa gode og saa skriver Minna virkelig lidt utydeligt. .... Finder De ikke ogsaa? .... Min salig Mand skrev saadan en tydelig Haand, han har ogsaa undervist i Skjønskrift.
»Aa jeg bryder mig ikke om at dandse.« »Det var altsaa nødtvungen, De dandsede forleden Aften? Stakkels Nicolai!« »Jeg har desuden en daarlig Fod.« »Den Sygdom er kommen pludselig over Dem, for et Qvarteer siden feilede De jo ikke Noget.« »Der er heller ikke flere Damer tilovers.« »Hvad kalder De da det Hvide, der sidder henne i Sophaen?
Jeg er ikke saa fin og dannet, som de Mennesker, hun er vant til at omgaas. Men det vidste hun jo, før hun tog mig. Og jeg gør mig da Umage. Jeg har næsten lagt af med at bande. Og jeg klær mig da om til Middag. Alle hendes Ønsker faar hun opfyldt. Jeg bær hende jo paa Hænderne. En ny Kupévogn har hun faaet. Og en Ridehest. Og Julius fik hun straks som sin Tjenerdreng!
Lig-Johanne tænkte ikke paa andet end at fylde sig med døvende Drikke. Saasnart hun havde sovet en Rus ud, begyndte hun paa en frisk; hun taalte ikke at tænke paa Jens og hans Endeligt, skønt ingen havde fattet Mistanke til hende ... Hurtigere! Hurtigere, Juliane! Ja, ja ... Vil Mor ikke, at vi skal tage vores Træsko paa, som vi plejer, saa hører Du ikke saa godt? Jo! Hvor er de?
-De har stukket Ild paa Jorden, sagde han hastig, hviskende og aandelos: Der er Ild i Jorden horer I horer I ... der er Ild i Jorden. Og pludselig, greben af Raedsel, rev han sig los, mens Madam Bolling skreg byldtende alt omkring sig, Klaeder og Taepper, raabende, ustanselig, skrigende paa Lygten: -Lygten, Lygten skal vi ikke se, hvordan Jorden braender? Og han begyndte at le. -Jo, Fa'er, jo.
"Nu er man Dame til Fingerspidserne forstaar De." "Skal vi sige til Taaspidserne?" "De er vist en væmmelig En." "Maaske. Tillader Fruen, at jeg forestiller mig for Dem?" "Ja. Fru Ellis Birger det er mit Navn." "Tak, det ved jeg. Herude kender man jo hinanden. Mit Navn er Preben Flyge." "Det er Dem, der boer der ovre i det lille Hus?" "Ja." "Keder De Dem ikke morderlig her ude?" "Jo Gudskelov.
For det første havde han ikke taget den ved Strømforholdene foraarsagede Afdrift med i Beregning, og for det andet kunde han jo ikke vide, at han, efter at Negoro havde forfalsket Kompasset, styrede 45° for meget i sydlig Retning.
Om Kvindernes glimrende Toiletter, om Diamanterne, som funklede, om Operaens brusende Kor, om Logernes guldblændende Pragt. Det glitrede for Drengens Øjne og susede for hans Øren. Og nu skulde han se det. Han vidste jo nok, at dette kun var noget ringe, at Stella ofte havde lét ad det, at Høg altid gjorde Nar. Men det var dog Theatret.
Dagens Ord