United States or Ghana ? Vote for the TOP Country of the Week !
Selv forstod Hansen-Maagerup sig jo ikke paa sin Vens Forsøg, og han havde aldrig anet, at de var af en saa uhyre Betydning. Men Journalisten havde gjort saa redeligt et Indtryk, at det var umuligt at nære nogen Mistillid til hans Ord. Siden den Dag havde han gaaet om og glædet sig som et Barn til den Overraskelse, der ventede Bøg ...
#Jeg# gik til Jernbanen, sagde han, tror De, det var af Lyst men den gik #ikke# for #Løjtnanten# -Saadan er 'et, der er s'gu ingen Pardon Pigebørnene #maa# til Brudeskamlen -Og saa gaar 'et man ser 'et jo de lever sig sammen. De har Hus og Hjem og saa kommer der Børn.... -Hos de fleste, sluttede Bai af under et Halvsuk. De sad tavse; der var blevet ganske mørkt under Hylden.
Han svarede ikke og der var atter tyst en Stund. Saa sagde Hans Excellence: -Sidder hun derovre endnu? -Hvem? -Mener Grandpapa Elsebeth? -Jo, sagde Moderen: hun sidder endnu og venter. Der var et Øjeblik stille i Mørket. Saa talte Hans Excellence: -Der er intet at vente efter ... og han fortsatte: -Et Hul i Jorden er ikke saa mange Tanker værd.
Nu har jeg aldrig hørt saa galt det er paa den Tid, vi pleie at begynde inde i Kjøbenhavn, og saa vil De allerede ende her, det er jo at vende op og ned paa Alting.« »Ja da kan De vide, at jeg har kæmpet som en Løve for at faae Lov af Fader til at blive ved saalænge. Fader vilde have, at vi skulde høre op allerede Klokken Ti.« »Det er da vel aldrig muligt?«
Tinka lod sine Haender synke, og endnu en Gang saa hun rundt i Kammeret, hvor Skovkransene hang om Spejlet. -Farvel, sagde hun. Det er jo blevet silde. Hun tog Tines Haender, der ikke gengaeldte hendes Tryk; og stille gik hun ud. Da hun kom frem ved Laengen, modte hun Berg. -Er det Dem? sagde han. Hvor kommer De fra? -Fra Tine, svarede Tinka haardt. -Godnat.
Fenger, at De sidder paa Gløder af Nysgjerrighed og langt heller vil høre noget om den unge Dame end om min Mands Foredrag. Den Gamle lo. Se, De bliver jo helt rød! Ja, min Kone, det er en Menneskekjender, en ren Lavater. Jeg skjulte min Forlegenhed i Ølkruset. Naa, ja, ja da? er hun kjøn? Kjøn!? min kjære unge Mand, hun er jo en Skjønhed! Ja, det vil sige ikke saadan paa den Maade, men meget mer.
Om det imidlertid er mer end et flygtigt Sommerferie-Sværmeri, det maa Tiden vise, han er jo endnu saa ung, fireogtyve Aar; men han gjør et langt yngre Indtryk, som om han endnu var temmelig uberørt af Livet.
Maag smagte paa den: Du gjor den kraftig, sagde han, meget for kraftig. Han blandede Vand i. Meget for kraftig. Og han sad og smækkede med Tungen og aandede, som om det brændte ham. Det er jo ellers bare Vand, man skyller ned, sagde han, for at fordrive Tiden. Han blandede bagefter selv et Glas: hun skulde smage. Rent Sukkervand til Tidsfordriv, sagde han og smilede med sit sky Smil.
Thi dersom du med din Mund bekender Jesus som Herre og tror i dit Hjerte, at Gud oprejste ham fra de døde, da skal du blive frelst. Thi med Hjertet tror man til Retfærdighed, og med Munden bekender man til Frelse. Skriften siger jo: "Hver den, som tror på ham, skal ikke blive til Skamme."
"Jo, ærligt talt, det er af meget vigtige Grunde, hvad De vil forstaa, naar jeg siger Dem, at jeg i Eftermiddag har friet til Deres Svigerinde, Frøken Medwin." "Jeg maa tilstaa, at jeg har tænkt mig det," svarede han.
Dagens Ord