United States or Uruguay ? Vote for the TOP Country of the Week !


Under mange Tvivl naaede han ned i den Gade, hvor han vidste, Jens Andersen boede. Da han stod udenfor Døren, var alt hans Mod borte, men han var sat i Bevægelse nu og vilde have Ende paa det. Mikkel Thøgersen kom ind i en stor Stue, han skimtede Folianter paa Væggene . . . men der rejste Jens Andersen sig henne fra et Bord og kom hurtigt imod ham.

Er der gaaet Bud efter Herredsfogeden? Jo, Forvalteren er sæl kørt til Byen med Jagtvognen. Naa! ... Kan du ikke køre lidt stærkere, Jens! Jovel! Og Jens piskede paa Hestene, og Karossen for i jagende Fart ad Næsset til .... I Vestibulen ved Foden af Taarntrappen stod Kammerjomfruen og Husjomfruen og modtog den gamle Frue med Suk og Hændervriden.

Otte nikkede nervøst. Det var Fralandsvind. Og der var ingen at øjne Jens Sivertsen, Fiskeren, bor længere oppe, og hjemme var han jo heller ikke. Hvad skulde vi gøre, vi var saa bange først, at vi ikke kunde sige et Ord, ikke en Gang raabe om Hjælp.

Oline, der saa Fru Uldahls forundrede Blik, hviskede ligesom undskyldende: Ja, han vilde jo pyntes til Fruen ... og det nytter ikke at gøre ham imod ... Her er Fruen, Jens Oluf! sagde hun saa og gik hen og lagde sin Haand paa Mandens Arm.

Og nu var netop Baronessen ude i Køkkenet for at tilberede Chokoladen; og Karen var løbet over i Bondegaarden ligeoverfor for at sige til Jens Kusk, at han om en halv Time skulde stille i Køkkenet til Mellemmad. Om den døvstumme nu kom til Stede? Men den døvstumme kom ikke. Hun var formodentlig sendt et Ærinde i Byen, Gudskelov!

. . . Hvad han sagde til det, Jens ja hvad skulde han sige? Han kunde jo ikke tage en Kæp og drive den bitte Herremand fra Døren. En mærkelig Ting var det nu, som han hængte ved hende. Nu gaar hun jo nede hos Faderen og gør Ansigtet langt efter ham, han har vel lovet at komme hjem med aldrig saa meget godt, at de kan faa hverandre. Hvem ved? Fruen paa Gaarden er ikke tilsinds, sandelig om hun er.

Og i sin drukne Utilregnelighed slyngede hun pludselig Skovlen, hun stod med, hen imellem dem, saa at de stejlede og slog bag ud af Skræk. He he! grinede hun fornøjet. Saa vendte hun sig utaalmodig: Jens, hvor bli'er Du af?