United States or Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Tine, Tine, kaldte hun atter: Det er Skovrideren. Tine kom ud. Et Ojeblik var det hende som en Lise at se hans Ansigt, der var lidende og furet og blegt. -Det gor ham dog ondt, taenkte hun. Berg havde ikke talt. Nu sagde han, som faldt det ham svaert at faa Laeberne fra hinanden: -Bolling er jo saa syg. -Aa ja, Bolling, aa ja, Bolling det bliver vaerre og vaerre....
Karen besvarede Raabet og strakte Armene vinkende i Vejret. Nej, lad være! sagde Clara og greb hende om Haandledene Sæt, de svømmede herover! Ja, hvad gjorde saa det! Nu skal I komme i Land! raabte Kaninen Klokken er mange! Ja, nu kommer vi! lød det tilbage. Og Ordene klang klart og distinkt hen over Vandet, som taltes der i en stor, tom Sal.
Ja, det skal ikke være nogen Kynisme er det ikke en stor og rig Kærlighed til Livet, dets Frugtbarhed, dets Grøde, der er Kærnen i saadan et Menneske? Han ser det svulme i Modersoen, myldre i det ene Kuld Grise efter det andet omskabes gennem Flæskets Anvendelse som Næringsmiddel tror Du ikke, at han i sin Sjæl har et Alter for Frugtbarhedens Guddomme ...?"
Hun har jo allerede tilkaldt Forstærkning. Deres Søn er dog altid saa glad, naar han er sammen med sin Hustru; og forelsket! Ja, ham er der saamænd heller ikke noget i Vejen med! Han holder kun een Kone ad Gangen ligesom Bjørnene. Han gider ikke være over flere! ... Jeg er vis paa, at han kun har noget at gøre med hende Lørdag Aften, for saa kan han sove rigtig grundig ud om Søndagen!
»Men hvor er Christopher?« spurgte jeg. »Der kommer han henne, nu er han færdig.« »Har han da virkelig siddet og studeret Aarstal i al den Tid?« »Ja han har«, svarede Corpus Juris smaaleende, »Du veed, at han interesserer sig for Sligt.« »Han arbejder maaskee paa en Afhandling desangaaende?« »Ja, han arbejder af alle Kræfter derpaa«, svarede Corpus Juris, idet han med Møie holdt Latteren tilbage.
Jeg for mit Vedkommende tænkte, at man kunde ligesaa gjerne springe i det som krybe i det og begyndte derfor at spænde Skøjterne paa. Saa kom jeg ud paa Isen og Lykken hjælper de Kjække, ja det er dog et sandt Ord, jeg blev ganske forbauset over, saa godt jeg kunde løbe.
Ja, det er nok et, De har villet lægge i Postkassen, sagde Værk-Eieren, for det er da skrevet til Danmark. Jeg fandt det dèr, hvor De sad saalænge, mens der blev boret, sagde Hans. Jeg tog med en uhyggelig Fornemmelse Brevet, som var ganske fugtigt. Ved det døende Aftenlys kunde jeg med Besvær dechifrere den noget udflydte Udskrift: Til Hr. Kunstmaler Axel Stephensen.
-Ja, saa var det da forbi, sagde Ida. Men Karl svarede ikke, før han sagde, med samme Udtryk som før inde i Cirkus: -Men, for Fanden, hun holder vel Bøtte. Han kaldte paa Kelneren for at betale. -Skal vi allerede gaa, sagde Ida. Det var som kom der altid ligesom en Angst over hende, naar de skulde gaa; og hun saá ud over Bordet og Glassene. -Det er s'gu paa Tiden, sagde Karl.
-Goddag, Mo'r, sagde Karl og traadte et Par Skridt bort fra Ida: -Det er Frøken Brandt, sagde han saa. Fru von Eichbaum rakte Haanden frem. -Det var rart at se Dem, Ida. Karl har jo fortalt mig, at De havde taget en Virksomhed herinde. -Ja, sagde Ida, og ganske rød skyndte hun sig at tilføje: -Jeg skal bringe en Meldeseddel.... Han kan altid sige mig en Dag, hvor De er fri.
Den lille Baronesse, som ogsaa sad og saá paa sit løftede Glas, sagde: -Den er som Blod. -Som Ild og Blod, min Pige, sagde Hans Excellence og stødte sit Glas mod Gehejmeraadindens, der elskede Vin og som havde været med til alle atten Flasker, op gennem Aarene. -Ja, sagde Baronessen. Og med Glasset op til sine Læber sagde hun, halvsagte, over til sin Mand: -Du.
Dagens Ord