United States or Guinea-Bissau ? Vote for the TOP Country of the Week !
Lange Bertelsen, der "var gaaet istaa", gik ud og ind til Vaskebækkenet i Køkkenet og skyllede Hænder, et Par rødlige, klamme Hænder; hvert tiende Minut skulde han skylle de Hænder, som skulde han tvætte dem for tusindfold Synd. -Naa, Bertelsen, De er jo ren, sagde Frøken Brandt. -Ja, sagde han og holdt med ét op at vaske sig, som om han ikke mere huskede det.
-Ja ubehagelig, sagde Spenner fra Pulten og begyndte geskæftig at snakke løs om Svamp og Vejr og Prøve. -Naa saa gaar du? sagde han midt i det, vendt til Adolf, der gik hen imod Døren. -Ja, sagde Adolf blot. -Hvorhen? spurgte Berg. -Hjem, sagde han i Døren og gik. Adolf gik ned af Trappen. Hans Tanker drog sløve alle de kendte Veje for at søge »Udvej«. Men der var ingen mer.
Hvad er det, Ingwersen? spurgte Frøken Frederikke. Hva' det er ? vrissede den Gamle og ømmede sig Det er mit Nyre grus, begribeligvis! Det hedder Myrekryb , Ingwersen, retledede Charlotte Det er Myrekryb , Du har i Benene. Ja, det er Stikkegigt ! sagde Lurvadt Det har jeg fortalt hende mange Gange. Det er ligemeget, hva' det er! erklærede Ingwersen Men jeg flytter mig ikke.
-Ja, Mariane, sagde Brandt og satte sig op i Sengen. Men Fru Brandt var løbet ud at tage imod: de skulde samles her. -Ida, Ida, raabte hun. Ida, der stadig stod et bitte Stykke fra Sengen, sagde, ligesom hun vilde vække ham: -Fa'r, nu skal Du op. -Ja, Barn, nu kommer jeg. Han hørte Kammerherrens Stemme inde i Havestuen, og han kom op paa Sengekanten at sidde. Det brændte saadan i hans Side.
"Hvordan har Kæresten det idag?" plejede hans første Spørgsmaal at være, naar han var kommen indenfor Døren. Og naar Anna harmfuldt benægtede, at hun havde nogen Kæreste, sagde han: "Ja Tak den kender vi nok den er bare lidt for tyk. Et konfirmeret Pigebarn har altid en Kæreste. Har hun ham ikke om Dagen, saa drømmer hun sig sgu til ham om Natten."
-Aa, Herre Gud, aa Herre Gud, han gi'er Dem dog Haanden, sagde Madam Bolling og blev ganske rort paany. Berg maatte tage den kolde og ligesom svampede Haand og han maatte holde den i sin et Nu. -Ja, ja, sagde den Syge kun og vendte Bladet. Berg fik intet Ord over sine Laeber.
Moderen rejste sig fra sin Plads. Som en Skygge gled hun gennem Stuens Mørke. Hun satte sig ved Klaveret. -Er De der, Tine, sagde hun. -Ja, Frue. -Ved De, jeg har siddet og tænkt paa, hvor Menneskene kunde være lykkelige. -Men der er da ogsaa lykkelige Folk allevegne, sagde Tine. Moderen løftede det blege Ansigt, og langsomt sagde hun: -Der er nøjsomme Folk, Tine, og det er sagtens vel det.
Ja, jæ kae jo liesaagodt sie jer de'. De' æ smens ekk fordi, de' skae være en Hemmelighed ... Hun trækker Ordene ud i det uendelige. Lis sidder lige ret op og ned. Jeg finder et Stykke Sukker til Hunden og rækker ham det. Jæ æ smens bleven forloven ... hæ ... ja ... Til Lykke! Til Lykke! Vi maa trykke Ane i Haanden. Hvem ... hvem ... er den heldige. Ja, hvem tror I? Vi maa ryste paa Hovederne.
»Ja paa Verdens Undergang«, sagde Præsten, »det skulde De ogsaa have tænkt paa, men De har naturligvis meent, at dette syndige Leben, som De fører herude i Nøddebo, med at ryge Cigarer, spise Pebernødder, forlove Dem og slaae op igjen, at det skulde vedblive bestandig, men det tager De Feil i. Men hvad har De tænkt om Verdens Undergang, Christopher?«
Egenlig en ganske fornuftig Fyr han blinkede beskyttende og, som sagt, han har lært en Del. Moderne Videnskab, forklarede han med en egen Snøften paa Ordene. -Ja sagde Herluf . -Og Sagen er, sagde Lange og spilede Fingrene ud: man maa s'gu vide noget, du ... Hvad ved de andre? At knappe deres egne Bukser ved de, sagde Lange. Men »Ideer« Tak.