United States or Lesotho ? Vote for the TOP Country of the Week !
Lang Tid efter var der ingen af os Børn, der spiste andet end bar Mad, vi var saa bange, han skulde have rørt ved noget af det, vi skulde have. Vi pillede det af og gav vor Hund det, indtil Mor en Dag saa det, og vi fik Klø. Han er en underlig Mand. Men jeg tror, han er lykkelig. Aldrig et Øjeblik kastes der den mindste Skygge af Tvivl ind i hans Sjæl. Livet er for ham evigt, Døden slet ingenting.
»Naa saa Du vil, at det skal være en Hemmelighed? ja saa tier jeg«, sagde Præsten. »Hvad for Noget?« udbrød Forpagteren, idet han forundret saae fra Andrea Margrethe hen paa mig og fra mig hen paa Andrea Margrethe, »ja jeg tænkte da nok, at de Kjøbenhavnere ikke vare herude for Ingenting.«
Tine syntes, det var, som fulgte han dem med Ojnene over Vandet, mens han sagde det; og hun vilde finde noget at sige, der kunde muntre ham, hjaelpe paa Humoret. Det er vel derfor, du sidder her, sagde hun til sig selv, det manglede blot, du skulde tvine selv. Men hun fandt ingenting.
Da Lunds var komne hen ad Gaden, sagde Skovrideren, der havde Konen under Armen: -Fik hun Smørret og Skinken? -Ja, det lille Skind. Skovrideren gik lidt, saa sagde han: -Nej, hun sidder s'gu paa hende. -Hun er jo syg, Lund.... -Men det ligner ingenting at lade Pigebarnet sidde dér uparret sine bedste Aar. Selv vidste hun s'gu nok, hvorhen den "vejrede", da hun skrubbede som Mejerske. -Naa, Lund.
"Jamen har De nu ikke tænkt paa, at hvis De bliver ved med at underkaste Dem, saa vil De en skønne Dag slet ikke mere være i Stand til at sætte Dem imod det. Deres Evne dertil vil slappes. Og der vil komme det Øjeblik, da De ikke mere holder af Deres Mo'er ikke kan holde af hende." "Ja," sagde hun hæftigt, "saa er der ingenting mere for mig at gøre. Jeg kan ikke være anderledes end jeg er.
Skovfogdens Børn bragte hende Jordbær, de plukkede i Skovene, og Ellen beholdt dem hos sig. De legede sammen, de lo ad ingenting, de flettede Ringe af Mælkebøttestængler; og Børnene fortalte hende om den blissede Ko, som havde kælvet.
Har du Tandpine? -Hvad er der dog i Veien.... -Ingenting jeg tænkte bare paa noget. Og jeg gik, for ikke at gjøre hende urolig. Hjemme kunde jeg ikke være, og ude heller ikke. Jeg kunde gaa paa Gaden, tvinge mig til at læse paa Plakater, se ind ad Butiksruder og lige med et fo'r det i mig: Det er sket det er kommet.
Helst vilde de alle i Lag med ham, og han saá dem ikke. Aldrig saa meget som et Blink, det mindste Skub hen mod Væggen i Gangene, et Knib i Armene ingenting. Aldeles som de slet ikke var Fruentimmer. Saadan var han; det var dog irriterende. Franz bemærkede dem slet ikke.
Jeg sagde ingenting; jeg saá kun paa ham over Skuldrene, da jeg gik ned ad Marmortrinene saá kun paa ham og lo, ligesom den foregaaende Aften. Han vendte sig og gik ind i Huset uden at sige et Ord, og jeg saá ham ikke igen før lige inden Frokost. Der er noget ubehageligt ved at sige Farvel til et Sted, og jeg følte alle Slags Sindsbevægelser paa forskellige Steder under min Spadseretur.
Saa blev der en Pavse, og hver tænkte paa sit, maaske paa det samme. Og uden næsten at vide det, sagde jeg: -Véd du Kristian vi er ikke mere unge nu. -Tredive Aar. -Ja tredive Aar -Og du du er jo blevet "berømt". -Ja det er bleven sagt af en Rus i et Lørdagssold efter to. Men jeg vilde hellere være atten Aar.... -For at opnaa hvad? -Opnaa hvad? Ingenting af det, jeg har naaet du.