United States or Niue ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg tog indtil videre Ophold i Utrecht, hvor jeg gjorde mig bekjendt med hollandske Kirkeforhold og studerede hollandsk Theologi. Om min Bog hørte jeg Intet, hvad der var rimeligt nok, da jeg ingen danske Aviser saae og heller ikke i Breve kunde vente at høre Noget, efterdi jeg ikke havde betroet mig til Nogen.
»Ja,« svarede den Fremmede, »det er jeg netop. Det er ogsaa alt, hvad jeg er.« »Har De ingen Profession? Hvad er Deres Bestilling?« spurgte den gamle ganske mistroisk. »Strandvagt,« lo Præsten. »I Nat i hvert Fald. I Morgen saa #tænker# han over det, han ser i Nat.« »Det var ellers nem at komme om ved det,« mente Gamlingen og skottede tvivlraadig fra Præsten til den Fremmede.
Hun satte sig op paa Hug, og mens hun rokkede det tunge Hoved: Nei ingen Trøst, nei ingen Trøst ... Nu var det sket slog hun de nervøse Hænder op og ned. -Hvorfra var der Trøst hvorfra? -Nei aa Gud det var det forfærdelige, som var sket.
Men hvert Øjeblik, naar han strækker sin spærrende Cerberusarm ud og spørger qui cherchez vous ? lyder Passeer-Parolen Monsieur Coquelin ham i Øret, og han veed, at saa nytter der ingen Indvendinger. I sin Loge er Monsieur Coquelin hjemme for Alle. Døren til den staar ikke noget Minut. Først kommer Vennerne, der "er i Salen" og vil aflægge ham Visit før Forestillingen.
Og sagde man til dem, at det Folk, som nu vilde bemægtige sig Sønderjylland, ogsaa kunde falde paa at kræve Elsass og Lothringen, troede de, man var gal. Borring havde sat sig i Forbindelse med forskjellige Bladredaktører; han var bleven modtaget med kold Høflighed, men Ingen brød sig om ham, og ikke engang Berigtigelser af faktiske Usandheder kunde han faa indrykket i Bladene.
"Det hele beror paa det jeg kunde ikke leve som andre nej, jeg kunde ikke. Men saa er det, at slet ingen tror, slet ingen tror, og jeg véd, at naar det gaar galt, saa er det forbi. Aa," han kastede sig ned, "det er forfærdeligt ... Véd De, at min Fader var sindssyg, min Moder døde af Brystsyge " "Aa Snik, Snak, saadan kunde vi jo alle sige "
Han vidste, han var udvalgt, saadan noget vidstes ... men hvorfor kunde de andre da ikke tro? hvorfor stod han alene? hvorfor var de vantro, de, som dog stod ham nærmest? Hvorfor troede ingen, slet ingen? han var saa alene med sit Haab. De maatte tro, han længtes saa ubeskriveligt, han tørstede saa forfærdeligt efter at blive troet
Træet længtes efter Ilden, og det strakte sig, saasnart Flammerne havde fat. Røgen søgte rundt i Stuen og satte sig i Ansigtet, saa man smagte af Skov paa Læberne. Træet svedte lifligt i Ilden, Kraften i det dunstede ud og krydrede i Stuen. Men de havde ingen rigtig god Jul, der var kun Brød og gammelt, garvet Spegekød i Huset. Snart var der heller ikke mere at føde Axels Hest med.
I det Øjeblik kom De og jagede ham paa Flugt." Medens hun sagde dette, lagde hun sin Haand paa min Arm. "Jeg kan ikke sige Dem, hvor taknemlig jeg er Dem," sagde hun. "Aa, det var saa lidt," svarede jeg og blev ganske forvirret. "Jeg vilde kun ønske, at jeg var kommet tidligere." "Men hvad skal jeg dog gøre?" "Har De ingen Venner i Tientsin?" spurgte Nikola.
Ida blev blødende rød.... Og hun hørte Frøken Helgesen sige: -Hos os har der inat været to Dødsfald. Maaske en halv Time havde Ida ventet. Nu vilde hun gaa. Maaske kom der ingen, saa hun kunde gaa. Men Ellingsen var ved Døren for at "hjælpe Frøkenen". Han tog Kaabe og Hat, og hun fik dem paa: -Tak, sagde hun: Farvel.
Dagens Ord