United States or Papua New Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !
En gammel, enfoldig Mand der i Byen havde paa nogle Aar ikke fundet sig saa færdig udi Kjærligheds Sager imod sin Kone, som han var i sine unge Aar, hvorover han og søgte hen til disse tvende Mennesker at forespørge sig, hvor hans Manddom var afbleven.
Aristarkus, min Medfange, hilser eder, og Markus, Barnabas's Søskendebarn, om hvem I have fået Befalinger dersom han kommer til eder, da tager imod ham og Jesus, som kaldes Justus, hvilke af de omskårne ere de eneste Medarbejdere for Guds Rige, som ere blevne mig en Trøst.
Thi ingen af eder bør lide som Morder eller Tyv eller Ugerningsmand eller som en, der blander sig i anden Mands Sager; men lider han som en Kristen, da skamme han sig ikke, men prise Gud for dette Navn! Thi det er Tiden til, at Dommen skal begynde med Guds Hus: men begynder den først med os, hvad Ende vil det da få med dem, som ere genstridige imod Guds Evangelium?
Jeg var visselig tilsinds, at tage imod Jer, men.... Geheimeraadinden . Ja, ja, det skal være dig tilgivet. Kom saa hid og giv mig et Kys til Velkomst. Junker Claus . Skjønneste Abigael jeg kaster mig for Eders Fødder! Abigael . Ak nej, gjør det ikke, Hr. Kammerjunker! Jorden er vist fugtig endnu af Morgenduggen. Claus . Ha, ha, Skjælmsmester! Har jeg ikke Ret, Mama? Geheimeraadinden.
Efter den Tid har jeg ikke taget aktiv Del i det politiske Liv, med mindre man vil regne det dertil, at jeg efter Madvigs Død nogle Gange er optraadt som Stiller i Kjøbenhavns 3. Kreds. Først anbefalede jeg General Tvermoes overfor Overretssagfører A. Christensen, dernæst Raadmand Wassard imod Pastor Hostrup.
Den gamle Fru Harsdorff reiser sig med nogen Møje: -Jeg har det imod det, siger hun, at snart enhver Plebeier spiller med Majestæten. Ingen sagde mere, og Gruppen opløstes, Ellen havde ikke mærket det, mens hun stod og saa ud i Salen, hvor Parrene hvirvledes ud og ind. Grevinde Rosenkrands var blevet staaende fulgte Retningen af hendes Blik og sagde: -Ja, hun er meget smuk.
Mor kan ikke taale den Slags Sindsbevægelser og hun lagde en Arm om Fru Uldahl og førte hende tilbage til Dagligstuen og lukkede Døren. Derpaa vendte hun sig om imod Herredsfuldmægtigen. Hendes Læber dirrede, og hendes Øjne flammede: Hvad vil I her? spurgte hun. Isidor stod forvirret: Vi ... ja ... Ja, hvad skal jeg sige til Far, at I vil ham?
Histude paa en Brakmark ligger et Fladvand. Det er helt blaat af Himlen over det. Hvide Maager spejler sig i dets Dyb. Nu stryger Vinden forbi, og det blinker i smaabitte Bølger. Jeg gaar imod det. Hunden gisper af Tørst. Der løber to Børn langs en Aa, som bred og værdig med Skumpletter paa det grumsede Vand skærer sig Vej gennem de grønne Rugmarker.
Feddersen i Ministeriet: -Hjemme paa Landstedet ruller vi Gardinerne ned, tænder Kronerne og danser, sagde hun og havde lavet en Vifte af sin Havehat. Regnen blev voldsommere og lød som Trommeslag paa Taget, mens Poplerne ved Indkørselen svajede ud, bøjende sig som skulde de knækkes. -Dér er det, sagde Forvalteren stille: det første Drøn gød sig op imod dem.
Skoven er min, jeg er Barn af den, ejer dens svulmende Lykke ved Livet. Der staar nogle Mænd nede ved Mosen omkring en af Gravene inde ved Land. Et Par af dem har lange Rafter i Hænderne. Jeg gaar ned imod dem. Hvor var'et saa, a' du sme'et ud? En Mand det er Sognefogden staar inde ved Bredden ved Siden af en Kvinde. Saa sig de' kuns. De skat'te komme te o skade dæ.