United States or Armenia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og da Præsten ikke havde noget imod at konfirmere ham sammen med alle de andre, gennemgik han denne Handling med samme Selvfølgelighed, som han i sin Tid var bleven født, døbt og engang med Tiden vilde dø og blive begravet. Men den Strid var ikke gaaet saa sporløst hen over Idiotens Hoved som saa meget andet. Han havde som saa ofte før følt, at der var noget i Vejen med ham.
Læreren baxede lidt med ham, men det hele Udbytte, han havde af sit Slid, var, at de andre Børn lo af Idiotens tossede Svar. Saa opgav han det og lod ham skøtte sig selv. Han mødte i Skolen hver Dag og fulgte med, saa godt han kunde, men han var akkurat lige saa dum, naar han gik hjem fra Skolen, som naar han kom, og saadan gik det Aar efter Aar.