United States or Réunion ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jo, hun maatte liste Pengene ud af den store Sparekassebog. -Ida, kom det fra Sengen, hvad var der i Pakkerne? -Hvilke Pakker? -Skovriderens Niels kom med Pakker. Ida sagde: -De var til Fru Lund. Moderens Aandedrag blev dybere, i Huset var der ganske stille; kun oppe paa Loftet knirkede og puslede det. Ida havde taget en Bog frem af sin Skuffe i Chatollet.

Der var i disse Dage kommen et nyt Alimentationsbidrag for Lyset at udrede af Konduktør Andersen. Da Ida kom ned i Spisestuen, sad Frøken Friis der alene. Hun lagde af gamle sorte Kniplinger Rucher til et Silkeunderskørt. Frøken Friis lagde mere og mere Vægt paa en moderne og tidssvarende Underbeklædning.

Hun kaldte hende altid ved Fornavn, naar hun ikke selv var tilstede. Ida syntes næsten hun blev helt rød, mens hun stod udenfor Døren og aabnede den og kom ind og Kjær raabte: "Jomfruen" har flammet Haaret.

Og jeg satte mig ved Døren hos Jer satte man sig altid midt paa Stolene til Du havde faaet alt Tøjet paa, Vesten og det lille Tørklæde og Kaaben og det store Tørklæde, og vi kniksede foran din Moder: -Har Ida Lommetørklæde? sagde hun jeg tog altid til min egen Lomme for at føle : Kom saa ingenting til.... Og vi gik forbi Vinduet, hver paa sin Flise.

Der blev Folk og Støj og Lys af Gasfakler. -Nu skal man li'e godt se paa Genstandene, sagde Karl og strakte Benene saa hjemligt i Skæret af Gassen. -To; han skød Penge ind til en Frøken ved Telthullet, mens han han havde igen faaet den Manér at kigge hvert Kvindfolk op under Hatten kiggede hende ind i Ansigtet. -Hva' sukker Du for? sagde han, da han vendte sig til Ida.

Frøken Koch talte om Ludvigsbakke, der laa i hendes Egn, og om den gamle Konferensraad og Konferensraadinden. -Men hun var vel allerede i Jorden den Gang, De kan huske. -Ja, svarede Ida: Konferensraadinden var død. -Det var en dejlig Kone, sagde Frøken Koch: hun dyppede selv sine Bede, da hun var firs ... med Karlestrømperne trukne uden paa Skotøjet....

Olivia lo: saa logerer han vel osse "ovenpaa"? -Ja, sagde Ida halv forknyt og saá paa hende: men hvad skal jeg gøre? Han har vel ikke noget andet Sted at gaa hen. Olivia lo kun. Men Ida sagde langsomt: -Men der bli'er alligevel saa meget, man maa skjule for Mo'r. Olivia sukkede lidt: -Der er da heller intet Hus i Verden, hvor man lærer at lyve saa stift.

Han gjorde altid saa megen Støj og før havde der været saa stille i Tusmørket. -Jeg henter Glassene, sagde Katinka. -Ja, dejlig Aften, sagde Bai, dejlig Aften i det frie.... Katinka kom tilbage med Glas og Flaske. -Jeg har haft Selskab, sagde Bai. -Af hvem? -Af Frøken Ida. Hun rejser nu.... -Hva', Ida?

-Værsaagod, sagde hun og rakte Fadet til Knuth, der tog det med et pludseligt Ryk. -Kagen er dejlig, sagde Karl, men til den maa vi ha'e Portvin. Det renser Halsen. Knuth rejste sig lidt for hurtigt, for at bestille den: Maa jeg, sagde han. Han var knap ude, da Karl rejste sig og stod bag Ida: -Man kan da ta'e et Menneske med, sagde han og bøjede sig over hende. Ida svarede ikke.

Skovriderens to mumlede no'et om, at det med Lommetørklæde forstod de ikke, og de stillede sig op og mulede henne ved et Træ. -Ja, vil Du begynde, sagde Ida, der hang paa Kanten af en Bænk ved Siden af Ingeborg og hun rakte hende et Lommetørklæde, som var alt for lille til at kastes. Brandt løb gennem Haven, ind gennem Herskabets Laage.