United States or Singapore ? Vote for the TOP Country of the Week !
Om han dog ogsaa var hjemme nu ... Katinka hørte igen efter Vejret, der tog til ... Han havde ogsaa været bedrøvet iaften siddet saadan hen hun kendte ham og set forknyt ud ... Noget maatte der være i Vejen. Noget var der i Vejen i den sidste Tid.... Men naar han bare var hjemme nu saa Vejret tog til.... Katinka blundede ind og sov ved Siden af sin Mand.
Det var saa godt og trygt, naar Skovrideren var hjemme. Andre Aftener, naar han var ude, kunde hun saa tidt blive bange, saa dumt bange mellem alle de mange Mennesker, som sov og drog Aande her oppe og nede; det var, som om Huset selv blev levende, syntes hun, det dode Hus. Og Skovrideren, han var "derude", og man vidste ingenting. Men nu var det trygt, iaften var her stille og trygt ...
Jeg selv kunde ikke have sagt dette bedre. Fyren skottede undersøgende til os og tyggede raadvildt paa sit sorte Skæg. "For at sige Sandheden, mine Herrer!" sagde han, "er Baronen ikke helt ædru iaften, og De vil finde ham i langt bedre Humør, dersom De vil komme igen i Morgen."
-Naa, sagde Karl og tog et Nu hendes Haand, der laa paa Sofaen: De er jo en fin Spiller. -Her har været saa dejligt, sagde Ida sagte. -Ja, sagde Karl trevent: iaften har vi haft'et rart. De blev siddende ved Siden af hinanden, uden at tale meget, mens Lampen over dem kogte sagte, og Ida, i Stereoskopet, saá paa Schweiz' skønne og skummende Vandfald. Fru von Eichbaum og Generalinden sad i Sofaen.
Klokken blev fem, og de unge Piger hentede hinanden til Tur, og to og to gik de op og nedad Gaden og mødtes og samlede sig i Klynge og lo og snakkede og skiltes.... Men om Aftenen, efter The, til Halvti-Toget var Mødrene med, og det gik mere stille til, ud ad Stationsvejen. -Katinka, sagde Moderen og vendte sig, hun gik foran med Fru Levy: Hr. Bai ... Saa har han fri iaften.... Hr.
Han sagde, han vilde ha'e Hummer: Men Du skal drikke Porter til, sagde han, og der kom et snaksomt Velvære over ham, som om han allerede sad foran det røde Dyr og Salatbladene. -Iaften vil vi drikke, sagde Ida. -Frøken Friis' Skaal, sagde Karl fra sit Hjørne; og de blev begge tavse igen, stirrende ud hver af sit Vindu. -Nu er vi ved Højbro, sagde Ida.
"Men Du kan da ikke blive ved at hedde Høg." Først slog han sig med Magt til Taals med den gamle Sætning, han den Gang havde modtaget, at hver maatte gaa sine egne Veje, søge sit Maal, og Storheden var én, Berømmelsen én, kun Vejene var det, som var forskellige. Men han kunde ikke blive staaende ved det iaften.
Høg, det er hun rigtignok, tilmed velmeriteret: Excellencen døde efter tre Fjerdingaars Ægteskab. Ser De, det var en ældre Kavalér, meget forelsket ..." "Kender De Grevinden?" "Jo ..." Han gav sig til at le: "Nej vist ikke, vi blev jo først præsenteret for hinanden iaften." De gik lidt, saa sagde Hoff: "Men jeg har hørt meget om hende ... af en Ven."
Herman Bang. Tine blev ved at lobe graedende frem med Vognen, mens Fru Berg raabte de sidste Ord hojt ud i Morket og Blaesten. -Saa reder I nok i det blaa Kammer iaften ... endnu iaften. -Ja ja, svarte Tine og kunde ikke tale for Taarer. -Og hils og hils! raabte Fru Berg gennem Graaden, Vinden tog hendes Ord.
Det var den simpleste Ting af Verden, ganske simpelt, fordi det ikke kunde være anderledes. Han havde kastet sin Bagage fra sig og var gaaet efter Bagagen af Fortid, Fordomme og Slægtsstolthed. Der havde slet ikke været Plads til nogen Tvivl. Men nu nu, iaften var det anderledes. Han tændte ikke Lys, da han kom ind.