United States or Brunei ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men efter at Deputationen var ankommen til Slottet, varede det ikke mange Minuter, inden Hvidt kom tilbage med Kongens Svar, at Folkets Ønske allerede var opfyldt; det gamle Ministerium havde taget sin Afsked. Under Hurrahraab og almindelig Jubel skiltes Folkeskaren.
Det var blot noget sort noget sort og hvidt som blev ved at dreje rundt. Hun blev ved at smile, mens hun lukkede Øjnene. Det var, som Markedslarmen og Musiken og Stemmerne og Hornene, der skingrede, brød sammen i én Brusen i hendes Øren, mens alt gyngede sagte. Hun aabnede Øjnene lidt: Jeg ser ingenting, sagde hun og lukkede dem igen.
Af og til ser man dog ogsaa sytten-atten-aars Piger i hvidt Alpacca, næsten altid tre, fire i Følge med en gammel, graahaaret og frakkeklædt Papa.
Hun sad og saa' paa Katinka med taareblændede Øjne. -Og saa alene ligger De, sagde hun. Fru Abel vilde sende sin Louise-Ældst. -Hun er som en Diakonisse, sagde hun, den Ældste ... en Diakonisse.... Louise-Ældst kom om Formiddagen og gik rundt paa Taaspidserne i hvidt Forklæde. Katinka laa hen, som hun sov ... Louise-Ældst dækkede Frokostbordet og tragtede Kaffen.
Og han lovede sig selv, at han vilde være skikkelig og ikke yppe nogen ny Strid. Anna vimsede ud og ind fra Køkkenet ind i Stuen og tilbage igen. Hun havde taget et hvidt Forklæde paa det gjorde, at hendes Buste tog sig rankere og mere spændstig ud i den tarvelige, mørkeblaa Kjole. Nu, da hun var optagen af sit Arbejde, var det ogsaa, som om hendes sædvanlige Forsagthed var strøgen af hende.
Naar man ser dette sort paa hvidt, ser det lidt blodtørstigt ud, men man maa huske paa, at vi kæmpede for Livet, og hvis det lykkedes ham at gøre Alarm, saa kunde intet paa Jorden frelse os fra Døden. Jeg maatte derfor benytte den eneste Lejlighed, jeg havde, til at bringe ham til Tavshed. Saa snart han var bevidstløs, saá jeg mig om efter Nikola.
Brændenælderne langs Vejene staar med irgrønne Blade, og Larvernes Spind lyser hvidt stukket med smaa bitte Perler. Græsset og alle Blomsterne dufter, Skovbunden damper, og Taagen hænger tæt over Granerne. Det er Søndag. Over de vædeglinsende Marker ligger Helligdagens Fred fortættet af den silende Regn. Ingen Mennesker at se noget Steds.
Og idet hun igen vendte sig om imod Fætteren, spurgte hun, og hendes Ansigt var hvidt og koldt: Skal vi nu til at gaa Fallit, ligesom alle de andre, der har ejet Havslunde? ... Og det er Du med til? Nej, nej, lille Sofie! Det ordner sig nok, naar vi først faar talt med Godsejeren. Men hun overhørte hans Ord, saa ophidset var hun.
Han lo: For jeg har slet ikke været ude sagde han. Kun gjort i Orden til iaften. Ellen saa paa ham. Til iaften ? -Ja -ser du ikke, hvor jeg er fin sagde han, vi har Fest idag, i Riddersalen. Faderen havde sort Kjole og hvidt Slips. -Men vi to alene, Fa'er? Ellen lo: Det havde hun aldrig hørt. Og ingen andre? -Vi to. Ja der er færdigt sagde han. Han bød sin Datter Armen og gik over Gangen.
Han var høj og tynd, havde hvidt Fuldskæg og Briller og var klædt i en luslidt sort Frakke, af hvis Ærmer et Par lange, stilkede Arme stak frem. Naar han kom skridtende hen over Gulvet paa sine tynde Ben, saa det ud, som om de knap kunde bære ham. Flyge kendte ham godt. Det var en pensioneret Præst.
Dagens Ord