United States or Philippines ? Vote for the TOP Country of the Week !
Husmandskonerne, der var komne med deres Spande, sad paa Baenken ved Doren og ventede; det var altid, som havde hver en Husmand haft Slagtning, naar de havde slagtet hos Skovriderens. -Se god Aften, god Aften ja, nu er Greverne paa, raabte Fru Berg. -Tine, nu henter vi Peberne.
»Til saadan Yderlighed behøver man jo ikke at gaae«, sagde Gamle, »der gives en Middelvei: man kan lære baade af Bøgerne og af Livet.« I det Samme bankede det paa Døren, og en fattig Husmand traadte ind. Gamle og jeg vilde fjerne os, men Præsten sagde: »Bliv kun siddende, det er en af mine Sognefolk, der saamænd ikke vil gjøre Dem Fortræd.
Og hun havde tilgivet alt. Under sagte Klager, der ikke var Ord, graed hun med Hovedet ind mod sin Datters Seng. Saa rejste hun sig, og, mat, som om hun talte i Sovne, sagde hun: -Nu skal hun hjem. Hun bredte selv Lagenet over Baaren. Lars Avlskarl og Anders Husmand bar Tine hjem, bag Husene og over de stille Marker. Det var blevet stille i Skolen.
Tilsidst kom de da ind i Kalechen: Farvel, Hans Husmand, blev Herluf ved at raabe; og Vognlygtelyset faldt hen over Dagligstuevinduerne og »Kontoret« og saa over Poppeltræerne de var ude af Gaarden. Oppe ved Mørkningsbænken stod Tine og vinkede med sit Tørklæde. Hun løb med Vognen og rakte Haanden ind over Forlæderet. Saa tog Herluf paa at græde.
Vi skulde slutte vos sammen, vedblev den første og naar en Karl eller en Husmand gik i Utide, saa ingen Arbejde andre Steder! Det faar vi sgu aldrig sat i Gang! sagde en Pessimist Aldrig! ... Det er dig, der skal gi' Kort, Rasmussen! Og saa gav Rasmussen Kort, og man spillede videre ..... Ny Drikkevarer rekvireredes; og Talen og Latteren lød højere og højere.
Fru Berg rakte Haanden til hver: Mo'er, sagde Herluf, du har ikke givet Haanden til Hans Husmand, Mo'er, du har ikke givet Haanden til Hans Husmand, Mo'er ... Da Maren Malkepige fik Haanden, gav hun sig til at hyle, som om den Onde vilde tage hende, og slog Forklædet op om Hovedet.
Herluf sad stille ved Faderens Knae og stirrede blot op paa Lysene. -Fa'er, nu er Julen ude, foer han op; der var kun de allersidste Lys tilbage, dem, han skulde puste ud. Men Sofie skulde ind at se det og alle de andre ogsaa: han lob ud og han hentede alle Folkene ind, lige til Hans Husmand. De hilste "Godaften" og blev staaende ved Doren i en Klump paa deres blaa Sokker.
-Aa, er'et da Dommens Dag? jamrede Sofie og hun kastede sig over Sengen: aa, den treenige Gud aa, den treenige Gud! Tine gik og kaldte igen: -Maren, Maren! Ingen svarede. Men pludselig satte Maren frem fra Bryggerset, som et anskudt Dyr, frem over Gaarden, som stod alle Laenger i Brand, ud, hvor Lars Avlskarl var og Anders Husmand var. Ogsaa de var lobet bort.
Dagens Ord