United States or Timor-Leste ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg husker, at vi rejste os fra Bordet, og at Thomas fik mig gjort begribelig, at vi skulde danse. Jeg husker, at vi kom ud i Mørket, og at der blev peget mod et Lys og angivet, at det var det Maal, vi skulde styre efter. Vejen var meget ujævn, og af og til gik den ligefrem gennem Luften.
De kan jo nok huske Minna Jagemann? o, saamænd kan De jeg saae jo, hvor De gik og gjorde Kur til hende paa Skovveien .... Naa, det gjorde De ret i .... Ja, tænk Dem, hun blev dog gift med den Maler, som jeg fortalte Dem om, Deres Landsmand man kan ogsaa gjøre en Skjelm Uret. De har vel ikke glemt, at jeg fortalte Dem, hun havde haft en Slags Ja, ja, jeg husker det Altsammen meget godt.
Hun var høj og mager og helt i Sort. -At Du huskede mig idag, sagde hun og tog begge hans Hænder. -Min Pige, sagde Excellencen: jeg har ikke saa meget at huske mer. -Du husker alle, sagde hun og beholdt hans Hænder, mens hun satte sig. -Eller ingen, sagde Hans Excellence. Der var tavst en lille Stund. Fru Urne havde vist ikke hørt, hvad han havde sagt.
Da jeg nu den foregaaende Aften havde faaet Blod for Tand med Hensyn til at holde Taler, fandt jeg, at det var en passende Leilighed til at indhente det Forsømte. Og da denne Tale var min Jomfrutale, kan jeg ikke nægte mig den Fornøielse at meddele den her. Den lød, om jeg husker ret, omtrent saalunde: »Kjære Venner!
Barndomsdage, da Moder levede. Jeg husker en Dag vi samlede Brombær Mo'er, vi Børn og Tine fra Skolen. Ned i Grøfter gik det og langs med Hegn løb vi. Vi Børn blev hængende i Ranker og hvinede. Smurte var vi i Ansigterne, saa vi lignede Lars Smeds Unger. -Se Drengen, se Drengen, raabte Moder.
"Det faar at være," svarede Dick, "vi maa i Ly og det straks." "Men stop dog lidt," udbrød Insektforskeren eftertænksomt, "hvis jeg ikke husker fejl, saa findes der slet ikke Termitter i Amerika, de hører hjemme i Afrika."
Husker Du, Jeres Sofie bragte Dig og "skulde hilse fra Fruen", mens hun tog Tøjet af Dig, det ene Stykke efter det andet, som om hun løste en Bylt op. Der var ingen, der forskrækkede Mama som Jeres Sofie: -Jeg véd ikke, sagde hun; men hun har Øjne, som søger hun alt Støvet paa Møblerne. Moder havde det med at blive hed i Hovedet overfor fremmede Piger.
Det veed du jo godt .... Du troede ikke, at jeg havde seet dig? Jo, jeg gjorde saamænd men først tilsidst du husker nok da jeg lo ad Stephensen og ad ad dem allesammen forresten. Stephensen satte et høist værdigt Ansigt op og strøg sig mellem Flippen og Halsen en Yndlingsgestus. Minna vendte sig endnu mere bort fra ham og saae paa mig med et lidt drillende Smil.
William nikkede, og der blev en Pause. William tænkte, at Professoren var blevet en meget gammel Mand. "Naa, saa De har læst Sannæs hvilke andre Roller har De tænkt Dem at spille?" "Jeg véd ikke, om Professoren kender Lucien." "Lucien" Professoren gned sin Pande og tænkte sig om "Lucien ja, min Ven, jeg er en gammel Mand" et let Spor af Rørelse "nej, nej, jeg husker den ikke."
»Tror De nu ogsaa, De kan huske, hvad han hedder?« »Ja det tror jeg nok.« »Der kan De see, naar man først lærer dem at kjende, saa husker man ogsaa nok Navnene paa dem. Naar De nu kommer herud til Sommer og tilbringer Sommerferien hos os, saa skal De snart kjende alle deres Navne ligesaa godt som jeg selv.«
Dagens Ord