United States or Jordan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og Du værgede Dig slet ikke og gav ikke et Kny fra Dig, men begyndte bare at græde sagte, ganske sagte. Véd Du hvad, min Pige: Jeg tror, jeg fra det Øjeblik holdt af Dig, fordi Du havde grædt saa sagte.... Hvor jeg husker Onsdagene, naar jeg var hos Jer og kom Klokken fem for at hente Dig med ud.
De halve af Ordene sivede ham ud i Skægget. Og man opvartede med Krigshistorier, om Fægtninger her og der huit, huit om Sejre og Dødsfarer og . . . Heinrich, husker du den blonde Lenore? raaber saa Clas ellevild. Jo, Heinrich mindedes Lenore. Historien haglede øjeblikkeligt fra hans Mund, Clas og Samuel vendte op og ned paa sig selv af Latter.
Det var hende, der kaldte sig Jomfru Maria.“ „Aa, fortæl endelig om hende! Jeg har set hende og vilde saa gerne høre noget om hende.“ „Jeg husker ikke længere Enkelthederne i denne mærkelige Sag, men jeg skal læse min gamle Dagbog for dig, hvis du vil høre det,“ sagde Præsten; og saa fik han et gammelt, gult Hefte frem og begyndte at læse af det.
Saa lægger man sig til Tørring i Solskinnet paa Bredden, slaas med Sand og Græs og Hatte, holder Fløjtekoncert paa sine Mirliton'er, raaber Vivat for de Andre, som flyver forbi, glemmer, at der er en Verden, som er kjedelig og besværlig, og husker kun paa, at den Dag idag er viet til Ungdom og Solskin og Alt, hvad man kan finde paa af Piaseer.
"Ikke med nogen" William satte den sidste Stol paa sin Plads "jeg har altid tænkt mig den saadan." "Naa," Professoren var meget livlig, satte sig bredt tilrette i Stolen, "ja lad os saa begynde." Han saá lidt fra Siden hen paa Høg: "Hvad er det for Scener, De ta'er?" "Dem med Elmire." "Naa ja, nu husker jeg.
Hvor Hjerterne dog havde haft let ved at banke i den Tid De gamle Navne dukkede op. -Husker du ham og husker du ham? -Aa jo hvad er der blevet af ham? -Han er juridisk Fuldmægtig paa Vestkysten blevet tyk og fed -Han var den kjønneste af os -Det ser man ikke længer -Og Ramsay den blonde husker du, hvor er han?
»Saalænge Vorherre lader Peer Olsen leve, saalænge er Peer Olsen altid til Nytte.« »Gud velsigne Jomfruen for Deres milde Ord«, sagde Peer Olsen og kyssede Emmys lille hvide Haand, inden vi gik bort fra ham. »Troer De nu, De kan huske Navnet paa ham?« spurgte Emmy mig. »Paa Peer Olsen? jo det kan jeg vel nok.« »Der kan De see: hvad man har Interesse for, det husker man ogsaa.
Nej er det dig at man skulde træffe dig her.... -Nej men du gode det er Kristian -Ja i egen høje Person nej, at man skulde træffe dig -Men saa kom dog og sæt dig, Mand saa nær jeg ikke havde kjendt dig.... -Det tror jeg, naar man føjter saadan om som du saa har man let til at glemme sine gamle Venner. -Nej, min gamle Ven tvertimod, saa husker man dem just.
Jeg husker ogsaa, at jeg opsøgte hin støvleformede Plet paa Tapetpapiret den var ved denne Belysning ikke saa let at finde for at afvende det onde Varsel, der kunde ligge i hint Indfald, da jeg tog Afsked med Minna: »maaske faar du aldrig mere denne Plet at se«. Hvis jeg nu havde forsømt at betragte den, kunde det jo gjælde endnu!
Saa husker man, da man som ganske ung læste dem for første Gang, og tidt og ofte dukke Jeres gamle Ansigter op rundt om mig, og jeg tænker paa den Tid. Jo et lille Liv er lykkeligt, stille, og lykkeligt. Og saa føler man, at her kan man spænde over, hvad man skal, og her elsker de En.... De tror lidt paa mig, og jeg holder af dem....